Alle artikler
Økonomisk Ugebrevs årlige kortlægning af mangfoldigheden i de 100 største selskabers bestyrelser viser i år overordnet stilstand: 35 af de 100 selskaber har mindst 30 procent kvinder i bestyrelsen, valgt på generalforsamlingen. Det er det samme som sidste år.
Selvom det for de 100 største danske virksomheder har været lovkrav i fem år at offentliggøre måltal og politikker i bestyrelsen og ledelse, er der fortsat en stribe selskaber, der slet ikke har kvinder i bestyrelsen.
Godt begyndt. Men ikke uden mangler. Så kort – og indrømmet groft forenklet – kan man opsummere tre eksperters vurdering af Dansk Industris 2030-plan for at forbedre klimaet.
Tysk industris CO2-udledninger er meget langt fra at kunne indfri hidtidige fastsatte reduktionsmål. Tyskland lancerer nyt klimaudspil.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) siger aktiechef Kristoffer Fabricius Birch, at ESG ratingbureauerne ikke er i stand til at levere et retvisende billede af virksomhedernes bæredygtige indsatser, og derfor har man valgt anderledes.
Tidligere topchef i Carlsberg og i A. P. Møller-Mærsk, Nils Smedegaard Andersen, sidder i bestyrelsen i både Verdensnaturfonden WWF og i det engelske olieselskab BP. WWF vil helt udfase olie, imens BP’s klimastrategi er at fortsætte olieproduktionen. Kan Smedegaard repræsentere begge klimastrategier?
For første gang siden 2015 holder samtlige C25-topchefer sig indenfor normen for sproglige optimisme-ytringer i deres årlige ”Letter from CEO” i regnskaberne. Det indikerer, at fremtiden synes usikker.
”Vi ved nu, at der uhyre sjældent er planer for toplederkommunikation. De efterspørges ikke og de bliver derfor heller ikke produceret,” skriver Associate Partner hos RelationsPeople, Anders Monrad Rendtorff.
Toplederne i de 100 største selskaber fik sidste år en gennemsnitlig lønforhøjelse på syv procent mod to procent for ikke-direktører. Gennemsnitslønnen steg fra 11,5 mio. kr. til 12,3 mio. kr.
X