Siden september sidste år har vi på Økonomisk Ugebrevs portal for samfundsansvar løbende vurderet udviklingen i bæredygtigheden i Danmark. Års-konklusionen er klar:

Forbrugerne er umættelige efter grønne produkter og nye bæredygtige forbrugsvaner.

Den grønne energiomstilling går tilbage.

investorerne orienterer sig reelt ikke meget i retning af bæredygtige investeringsmuligheder i forhold til mere konventionelle investeringer.

 

Igennem det seneste år har vi på Økonomisk Ugebrevs portal for samfundsansvar løbende vurderet udviklingen i bæredygtigheden i Danmark. Det har vi gjort med hjælp fra data fra vores Klima Konjunkturbarometer. Barometeret måler udviklingen på tre indikatorer: Bæredygtig Forbrugeradfærd, Grøn Energiomstilling og Klimainvesteringer.

Efter et års overvågning er konklusionen, at forbrugernes synes umættelige i forhold til at købe bæredygtige produkter og ændre vaner i en mere bæredygtige retning. Indikatoren Bæredygtig Forbrugeradfærd er, med en enkelt undtagelse, i alle årets analyser på baggrund af konjunkturbarometeret kun steget.

Indikatoren er drevet af underliggende data om økologisalg (Coop), genbrug (DBA produktannoncer) og salg af elbiler (indregistreringer). På alle tre indikatorer er det kun gået frem.

Lidt mere rodet ser det ud for den Grønne Energiomstilling, hvor udviklingscyklussen åbenlyst også er en anden. Seneste kvartalsopdatering illustrerer på sin vis meget godt årsudviklingen. Andelen af den vedvarende energi i Danmarks samlede energiforbrug er faldet, olieforbruget er steget og det glidende gennemsnit for CO2-kvoteprisen peger nedad.

Konklusionen er skrøbelig, ikke kun på grund af, at tidsrammen for grøn omstilling tager mange år og, at der naturligvis også er sket en udvikling i positiv retning, der er svær at måle. For eksempel er CO2-kvotesystemet blevet reformeret og der bygges flere vindmøller.

Men barometeret viser også, at udviklingen slet ikke går hurtigt nok i forhold til målet om at reducere Danmarks CO2-emissioner, som den nye regering ønsker sig 70 procent af. CO2-udledningerne er stigende og nogle af årsagerne kan altså læses i vores seneste opdatering af klimabarometeret.

På den sidste indikator – klimainvesteringer – kan vi konstatere, at de mange nye investeringsfonde med fossilfrie porteføljer gennem året generelt formår at skabe positive afkast over benchmark.

Derfor kan det også undre, at det nuværende niveau for både nettotilkøb i klimafonde og den samlede formue er lavere end sidste år.  Det viser, at de finansielle markeder kun i meget begrænset omfang er styret af klimahensyn – til trods for at der næsten ugentligt præsenteres nye klimainvesteringsmuligheder.


Sådan er barometeret opbygget

“Det Bæredygtige KonjunkturBarometer” viser den bæredygtige udvikling i Danmark.  Konjunkturbarometeret viser den kvartalsvise udvikling på baggrund af tre underliggende indikatorer: 1: Bæredygtig Forbrugeradfærd, 2: Den Grønne Energiomstilling og 3: Investeringer i Klima og Miljø.

Hver af de tre indikatorer tildeles point på baggrund af månedsdata fra tre underliggende dataset, som på hver sin måde afspejler en udvikling for indikatoren.  Samlet set bygges den samlede bæredygtige konjunkturudvikling derfor op af i alt ni dataset fordelt på tre dataset for hver indikator.

For hvert af de ni dataset gives et plus- eller minuspoint, afhængig af udviklingen. Samlet set kan den samlede score for hver  indikator dermed tildeles i udfaldsrummet -3 til + 3.  Alle scorer aggregeres for den bæredygtige konjunkturudvikling for det pågældende kvartal. Det samlede udfaldsrum et kvartal kan derfor ligge i spændet mellem -9 til +9.