Danske Banks chef for bæredygtighed forlader banken

    Ulrika Hasselgren, Global Head of Sustainability & Impact Investment i Danske Bank, har stopper efter to et halvt år i banken. Hun forlader stillingen i slutningen af juni. Det fremgår af en meddelelse sendt til Børsen.

    “Jeg vil gerne takke Ulrika for hendes tid i banken. Hun har opbygget et stærkt team, der har sat fart på arbejdet med at integrere ESG i vores investeringsbeslutninger. Hun har gjort et stort flot stykke arbejde for banken, og jeg ønsker hende alt det bedste fremover,” udtaler Berit Behring, chef for Wealth Management i Danske Bank med det overordnede ansvar for bæredygtighed i banken.

    Selv udtaler Ulrika Hasselgren i en kommentar, at hun er taknemmelig for tiden i Danske Bank og muligheden for at være med til at arbejde med bæredygtige investeringer.

    “Vi får positiv feedback fra vores kunder og interessenter, vi har nået vigtige milepæle og områdets udvikling er på helt rette vej. Jeg har derfor besluttet, at tiden var moden til, at jeg skulle videre og prøve kræfter med nye udfordringer,” siger hun.

    Det uddybes ikke, om Ulrika Hasselgren har et nyt job på hånden.

    Hun kom til Danske Bank i februar 2018, hvor hun først fik titel af head of Responsible Investment. I maj 2018 fik hun den nye titel, hun nu forlader.