Apples Tim Cook og Microsofts Satya Nadella roser GDPR-lovgivning.

    Privatliv bør ses som en menneskeret.

    Det mener Microsoft-direktøren Satya Nadella, fortalte han på en konference i London torsdag, hvor han samtidig opfordrede teknologivirksomheder til at beskytte brugerne mod »cyberstrusler.«

    Det skriver CNBC.

    Teknologibranchen skal i samarbejde med forskellige regeringer overveje de utilsigtede konsekvenser af, at alle virksomheder bliver digitale virksomheder, sagde han. Her fremhævede han tre hovedhensyn: privatlivets fred, cybersikkerhed og etik om kunstig intelligens.

    »Vi bliver alle sammen nødt til at tænke på de digitale oplevelser, vi har, for virkelig at behandle privatliv som en menneskeret,« sagde Nadella.

    https://finans.dk/tech/ECE10983586/microsoftdirektoer-techvirksomheder-boer-behandle-privatliv-som-en-menneskeret/?ctxref=forside