COP25: Det skal landene blive enige om

    I denne uge begyndte FN’s klimakonference i Madrid. Den varer til 13. december. Forrige år fik landene størstedelen af reglerne på plads for, hvordan de skal bruge Paris-aftalen, som de blev enige om i 2015. Regelsættet beskriver alt fra, hvordan et land skal indrapportere sine drivhusgas-emissioner, til hvordan målene i Paris-aftalen skal følges op. Men der er efterladt nogle vigtige brikker. En af dem er køb og salg af CO2-kvoter, skriver videnskab.dk i en artikel der giver er fint overblik over COP25 klimaforhandlingerne.

    Rige lande køber sig fri

    Logikken bag køb og salg af CO2-kvoter er, at nedskæringer i drivhusgasser kan udføres, hvor det er billigt:

    Fattige lande kan sælge kvoter og dermed tjene penge på at udsende færre drivhusgasser, mens rige lande kan kæbe kvoter og dermed ikke behøver skære i deres udledning selv.

    »Som det fungerer i dag, så kan Norge betale for tiltag i Colombia eller Indonesien. Og så kan vi trække det fra vores eget udledningsregnskab,« siger Steffen Kallbekken, forskningsleder ved Cicero center for klimaforskning.

    »I Paris-aftalen lover mere end halvdelen af landene, at de skal opfylde deres forpligtelser (om at begrænse deres CO2-udledning, red.) ved at betale for udledningsreduktioner i andre lande,« forklarer Tore Furevik, direktør ved Bjerknesscenteret for klimaforskning.

    Læs hele overblikket her:

    https://videnskab.dk/kultur-samfund/klimaforhandlinger-i-madrid-det-skal-landene-blive-enige-om