På papiret vil en valgsejr til Joe Biden 3. november udløse historisk store klimainvesteringer for 2 billioner dollar og bringe USA i front i klimakampen.

Men papir er taknemmeligt, og selvom Bidens enorme klimaplan ligner en gave til danske virksomheder i denne sektor, så understreger Louis Funder, direktør for DI i Washington, gentagne gange, at der er tale om et såkaldt “moonshot” – en ambitiøs plan uden en fastsat tidsramme. Som da præsident John F. Kennedy i 1962 gav udtryk for intentionen om at ville rejse til månen “i dette årti,” skriver Børsen.

Demokraternes præsidentkandidat Joe Biden lover amerikanerne “millioner af godt betalte job” i sin klimaplan, der omfatter investeringer for 2 billioner dollar i bl.a. infrastruktur til elbiler, vindmøller, solceller, nedlukning af olie- og gasboringer, og indflagning og opbevaring af CO2.

Ambitionen er enorm. Ved præsidentvalget i 2016 var Hillary Clintons klimaprogram “kun” på 90 mia. dollar. Og Joe Biden har for at samle støtte fra bl.a. Bernie Sanders og Alexandria Ocasio-Cortez på venstrefløjen på få uger toppet sin plan op med 300 mia. dollar fra de oprindelige 1,7 billioner dollar.

“Bidens plan er omfattende, men der af masser af moonshots i den. Det er højst usandsynligt, at den realiseres som planlagt. Men nogle gange skal man selvfølgelig bruge netop moonshots for at lykkes med at ændre dagsordenen,” siger Louis Funder, DI.

Han understreger samtidigt, at på trods af planens størrelse – og vi taler om en ottendedel af USA’s føderale budget – skal man ikke forvente et klimavalg i USA.

Intet klimavalg

“Det kan ikke sammenlignes med Danmark. Den status har klimapolitik ikke i USA. Valgkampen vil handle om økonomi og jobskabelse, og derfor sælger Biden også sin klimapolitik som økonomisk genopretning,” siger Louis Funder.

En realisering af planen afhænger selvfølgelig af, hvorvidt Joe Biden fra januar næste år er USA’s præsident. Sidder Donald Trump fortsat i Det Hvide Hus, taler intet for flere grønne investeringer.

Dernæst afhænger meget af, om demokraterne kan supplere flertallet i Repræsentanternes Hus med også at få flertal i Senatet, og – selv i bedste fald – om demokraterne i Kongressen vil følge Bidens ambitioner. Og om, som Louis Funder påpeger, hvor meget af planen, der rent faktisk kan gennemføres på tværs af delstaternes regeringer og domstolene, hvor retssager kan forhale beslutninger i årevis.

// Børsen