Danskerne vælger større og mere CO2-udledende biler

    8

    Den gennemsnitlige bil er blevet større og forurener mere, og denne udvikling truer den grønne omstilling. Salget af elbiler og plugin-hybridbiler stiger, men niveauet er stadig lavt, skriver Ingeniøren.   Det flygter med Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar KLIMABAROMETER, der viser den bæredygtige udvikling i Danmark på i alt ni indikatorer.

    Ingeniøren skriver:

    I 2019 købte danskerne flere nye biler end nogensinde før. Mens vi købte færre af de mindre og mere klimavenlige modeller i forhold til året før, steg antallet af de tunge, høje SUV’er og biler i large-segmentet. Elbiler og plugin-hybridbiler ligger fortsat på et lavt niveau. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

    »De nye biler er generelt blevet større i de senere år, når man ser på motoreffekt og egenvægt, ligesom der i sammenhæng hermed ses en stigende CO2-udledning, selv om bilerne er blevet mere energieffektive,« skriver Danmarks Statistik

    Samme tendens gør sig gældende på verdensplan, hvor salget af SUV’er nu udgør 40 pct. af salget af nye biler og truer med at underminere omstillingen af personbiler til grøn teknologi.

    https://ing.dk/artikel/bilsalget-slog-rekorder-2019-danskerne-vaelger-stoerre-mere-co2-udledende-biler-231475?utm_source=facebook&utm_medium=social&utm_content=social_top__20200114132558&utm_campaign=socialbuttons&fbclid=IwAR2rN8533J9AIFeRETi1bW_Fd50IgvOsKhoZsGahfePMhCKfqvYacag11EA