FN-rapport: Planlagte investeringer i olie, kul og gas gør det umuligt at overholde klimaløfter

    15

    I 2030 producerer verdens lande 150 procent mere kul, end den internationale klimaaftale tillader, skriver DR.

    På trods af løfter om det modsatte fortsætter verden med at hente olie, kul og gas op af undergrunden.

    Olie-, kul- og gasproducerende lande planlægger nemlig investeringer i fossile brændstoffer, der langt overstiger de klimaløfter, de har afgivet.

    Det er den dystre konklusion i den første Production Gap Report fra FN’s miljøagentur UNEP, der netop er udkommet.

    Rapporten ser på det gab, der er mellem produktionen af fossile brændsler og den reduktion af CO2-udledning, som lande har lovet.

    – På trods af mere end to årtier med klimapolitik og aftaler er produktionen af fossile brændstoffer højere end nogensinde før.

    Det siger direktør for Stockholm Enviroment Institute, SEI, Måns Nilsson, der har bidraget til rapporten:

    – Rapporten viser, at regeringers fortsatte støtte af kul, olie og gas er en stor del af problemet. Vi er i et dybt hul, og vi bliver nødt til at holde op med at grave.

    Nye fossile brændsler smadrer klimaplaner

    Rapporten har kigget på de lande i verden, som producerer fossile brændstoffer, og sat deres fremtidsplaner overfor Paris-aftalens målsætninger om at holde den globale temperaturstigning under to grader – og sigte efter max 1,5 grader.

    https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/fn-rapport-planlagte-investeringer-i-olie-kul-og-gas-goer-det-umuligt-overholde