Forskere: Skatteforbrydere kan ikke hente moralsk støtte hos Ayn Rand

    I DRs dokumentar ‘Mændene, der plyndrede Europa,’ der blev sendt 22. oktober, fremgik det, at bagmændene, som endte med at lænse hele Europa for mere end 410 milliarder kroner, ikke havde moralske kvaler over at tømme statskasserne.

    De beskrev nemlig sig selv som et ‘nødvendigt onde,’ der bidrog til udviklingen af samfundet. Og inspirationen kom fra den russisk-amerikanske kult-forfatter og filosof  Ayn Rand, der i 1950’erne argumenterede for, at det er moralsk korrekt at handle egoistisk, og at skat dybest set er tyveri.

    Men havde Ayn Rand fat i noget?

    »Nej, det synes jeg ikke. Argumentationen er tynd for at sige det mildt. Og det er ikke kun noget, jeg siger. Sådan opfattes hun generelt i filosofiske kredse. Selv blandt de politiske filosoffer, der går ind for en minimalstat, er der ikke meget respekt for hendes arbejde,« siger Nils Holtug, der er professor mso i politisk filosofi ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet.

    https://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-skatteforbrydere-kan-ikke-hente-moralsk-stoette-hos-ayn-rand