Helle Thorning-Schmidt trækker sig fra topjob i FN-panal om bekæmpelse af skatteunddragelse

    Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) afviser at have snydt i skat. Men hun trækker sig fra sit topjob som medformand i et FN-panel, der blev dannet for at slå hårdt ned på skatteunddragelse.

    Hun er bange for, at historierne om hendes forbindelse til skattely vil overskygge arbejdet.

    Det oplyser hun i en mail til Ritzau.

    »Jeg har i dag valgt at træde tilbage. Panelet er særdeles vigtigt, og jeg ønsker ikke, at det arbejde bliver forstyrret på nogen måde«, skriver hun.

    ritzau