Klimaforandringer indbringes for Menneskerettighedsdomstolen

    Danmark er blandt de 33 lande, der torsdag bringes for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at svigte, når det gælder klimaforandringer, skriver Institut for menneskerettigheder.

    Det er første gang, klimaforandringer prøves som menneskeretligt anliggende ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Så når dommerne i Strasbourg skal tage stilling til sagen, som de seks portugisiske børn og unge har anlagt, står de uden direkte sammenlignelige fortilfælde.

    Seks børn og unge fra Portugal har ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg rejst sag mod 33 CO2-udledende lande i Europa, blandt andet Danmark, for nøl i klimakampen.

    Det er fire børn og to unge fra Portugal, der rejser sagen ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, efter at de har oplevet ødelæggende hedebølger, tørke og skovbrande i deres hjemland. Under skovbrandene i det centrale Portugal i 2017 omkom 120 mennesker, heriblandt fire børn. Klagen går på, at klimaforandringerne truer deres liv og helbred.

    Vi ser i disse år verden over en tendens til, at effekterne af klimakrisen indbringes for domstolene.  Hollands Højesteret fastslog således i december 2019, at manglende klimahandling bryder med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at landet har pligt til at reducere sine CO2-udledninger.

    Den aktuelle sag lægger sig i forlængelse heraf, og det er ikke overraskende, at klimaspørgsmålet nu er nået frem til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, mener Louise Holck, konstitueret direktør for Institut for Menneskerettigheder:

    ”FN’s menneskerettighedskommissær, Michelle Bachelet, har kaldt den globale klimakrise den største verdensomspændende trussel mod menneskerettighederne siden Anden Verdenskrig, og hun har direkte opfordret civilsamfundet til at beskytte menneskerettighederne ved netop at føre klimaretssager. Det har klagerne i denne sag blandt andet ladet sig inspirere af.”

    Det er da også sådan, at staterne har pligt til at sikre menneskerettighederne med alle nødvendige skridt og via lovgivning sikre borgeres ret til liv.

    Den portugisiske sag vil kunne bidrage til at afklare, hvad staterne er menneskeretligt forpligtet til, når det gælder effekterne af klimaforandringerne.

    Hvis de seks portugisiske børn og unge skulle få medhold i deres klage, vil det betyde, at Danmark og de 32 lande juridisk er forpligtet til at styrke indsatsen mod klimaforandringerne. At det med andre ord vil være i strid med menneskerettighederne, hvis ikke landene aktivt er med til at bremse effekterne af klimaforandringerne.

    Vil domstolen overhovedet behandle sagen?

    De rettigheder, som de portugisiske klagere påberåber sig, er centrale menneskerettigheder, nemlig retten til liv og retten til privat- og familieliv.

    Da der ikke findes fortilfælde, er det vanskeligt at forudse, hvordan domstolen vil vurdere denne sag. I første omgang vil den imidlertid skulle tage stilling til, om sagen overhovedet lever op til domstolens klagebetingelser

    Domstolen skal blandt andet tage stilling til, om klagen lever op til kravet om, at hvert land kun har ansvar for at beskytte menneskerettighederne inden for et område, som de udøver myndighed over, altså kravet om jurisdiktion.

    Praksis er desuden, at klagere først skal have behandlet deres sag hos de nationale domstole, før Menneskerettighedsdomstolen kan tage en sag op. Denne sag har ikke været behandlet ved eksempelvis danske domstole.

    Nu er det så op til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol at vurdere, om situationen er så ekstraordinær, at det alligevel er muligt at få behandlet denne sag mod de 33 lande.

    https://menneskeret.dk/nyheder/klimaforandringer-indbringes-europaeiske-menneskerettighedsdomstol?fbclid=IwAR3_1pKfY2fiiDssDh7qOG6xUuS1RAk7XDsrKFVSsHR7b-IYWstfeidjkJ0