Klimaminister afviser CO2-afgift

    Som Økonomisk Ugebrev Samfundsanvar i en kommentar fra d. 18. april konkluderede afviser Klimaminister Dan Jørgensen nu en CO2-afgift. Det fremgår af en ritzau nyhed, hvor ministeren afviser en CO2-afgift.

    “Op mod 50.000 danskere har mistet jobbet, og rigtig mange virksomheder er i fare for at skulle lukke. De er pressede. Så er det altså ikke nu, vi kommer med den store stok og bøffer dem i hovedet,” siger Dan Jørgensen.

    Økonomisk Ugebrev Samfundansvar skrev i april, at “En høj CO2-afgift er svær at sælge overfor et presset erhvervsliv, der er sendt til tælling. COVID-19 krisen har fået bl.a. Dansk Industri (DI) til i klimaets tegn at kræve massiv statsstøtte, skattelettelser og afgiftslempelser for milliarder af kroner (…). Det et er meget svært at se, hvor opbakningen til en høj CO2-afgift skal komme fra på trods af, at Vismændende kraftigt anbefaler det.”

    Klimarådet, der rådgiver regeringen i klimaspørgsmål, har ellers sagt, at en CO2-afgift vil være den mest omkostningseffektive måde at nedbringe CO2-udledningen.

    Men Dan Jørgensen mener, at en CO2-afgift er en »skrivebordsøvelse«.

    »Der findes ikke noget sted i verden, der har introduceret sådan en Georg Gearløs-agtig model, som Klimarådet foreslår,« siger han til Børsen.

    Han udelukker ikke, at det kan ske i fremtiden. Men altså ikke lige nu.

    De Radikale har tidligere truet med at vælte regeringen, hvis ikke den fremlagde en klimaplan inden sommerferien. Det sker nu, men i partiet havde man også gerne set en CO2-afgift i Danmark.

    Også de resterende af regeringens støttepartier har efterlyst en afgift.