Ørsted udsteder grønne obligationer

    27

    Ørsted A/S annoncerer sin intention om at udstede grønne seniorobligationer i Storbritannien for at finansiere sin grønne omstilling frem mod 2025 herunder investeringen i havvindmølleparken Hornsea 2 med en samlet kapacitet på 1.386 MW.

    Formålet er at udstede flere trancher usikrede grønne GBP-Sterling seniorobligationer afhængigt af markedsvilkårene. Trancherne kan inkludere benchmark-størrelse, nominelle fastrente-obligationer med en forventet løbetid på 8 og 14 år sammen med en potentiel inflations-indekseret tranche (indekseret til enten UK RPI eller CPI) med en forventet løbetid på 15 år.

    Obligationerne vil blive udstedt som grønne obligationer, hvor provenuet vil blive anvendt til at finansiere Ørsted’s investeringer i havvindmølleprojekter i overensstemmelse med Ørsteds ’Green Finance Framework’, som blev opdateret i april 2019 med Nordea som Ørsted’s ’Green Finance Advisor’. Programmet har modtaget en ’second-opinion’ og fået tildelt farven mørkegrøn (’Dark Green Shading’) fra Cicero (https://orsted.com/en/Investors/Debt/Green-Financing).

    Den endelige størrelse og prissætning af de grønne obligationer vil blive fastsat, når bookbuilding-processen lukker.  Ørsted A/S har en rating på Baa1 med stabilt outlook hos Moody’s, BBB+ med stabilt outlook hos Standard & Poor’s og BBB+ med stabilt outlook hos Fitch.

    Ørsted har udpeget Barclays Bank PLC, Goldman Sachs International, Morgan Stanley & Co. International PLC og NatWest Market PLC som joint lead managers for udstedelsen af obligationerne..

    Indholdet af denne meddelelse ændrer ikke de tidligere udmeldte forventninger til det finansielle resultat for regnskabsåret 2019 eller det udmeldte forventede investeringsniveau for 2019.

    https://newsclient.omxgroup.com/cdsPublic/viewDisclosure.action?disclosureId=888624&lang=da