PKA: Klimakrisen kræver større inddragelse af den private sektor

    29

    Dewi Dylander, underdirektør og chef for ansvarlige investeringer i PKA og forhenværende chefforhandler for Klimaministeriet ved COP-møderne, skriver i et debatindlæg på Altinget, at “COP24 har vist, at den grønne omstilling er en realitet. Derfor bør politikerne lytte til erhvervslivet, der besidder enorme ressourcer og viden om de klogeste grønne investeringer.”

    Videre mener skriver, at “Efter to ugers forhandlinger under decembers COP24 i Katowice, Polen, fik verdens lande en aftale i hus. En aftale, som i højere grad forpligter de enkelte lande til at sætte handling bag løfterne, der blev indgået i Paris-aftalen i 2015.

    Man kan diskutere, om planen er ambitiøs nok. Jeg havde håbet, at man kunne nå længere med forhandlingerne. Realiteten er dog, at det er en kompleks proces, når 195 nationer skal nå til enighed om en aftale. Det kan ikke ske uden kompromisser.

    Aftalen er ikke perfekt, men den sender et vigtigt signal fra verdens lande om, at de vil tage del i den bæredygtige omstilling trods uenigheder og forskellige interesser.

    Det er ikke længere blot et spørgsmål om, hvordan man kan spare sig til en reduceret CO2-udledning, men også hvordan man kan tilpasse sig klimaudfordringerne. Den opgave kræver, at den private sektor bliver inddraget i langt større omfang.”

    Læs hele debatindlægget: https://www.altinget.dk/energi/artikel/pensionsselskab-vi-maa-investere-os-ud-af-klimakrisen