Polen peger på Ørsted til havvind i Østersøen

    18

    Det største energiselskab i Polen, PGE, annoncerede i denne uge, at man har indledt forhandlinger med danske Ørsted om to havvindprojekter med en kapacitet på op mod 2,5 GW havvind fordelt på et projekt på cirka 1 GW inden 2026 og et projekt med på cirka 1,5 GW inden 2030.

    Østersøen skal udnyttes til at skabe havvind. Det er Polens ambition, og energiselskabet PGE har nu indledt forhandlinger med Ørsted om udviklingen af en kapacitet på 2,5 GW. Det er godt for klimaet og kan også blive en god nyhed for dansk økonomi, skriver Dansk Energi.

    Den melding vækker glæde hos Dansk Energi, hvor EU-chef Jørgen Skovmose Madsen netop er kommet hjem fra et besøg i Polen med blandt andre danske Europa-parlamentarikere. Både klimaet og dansk eksport kan nemlig nyde godt af, at polakkerne vil udnytte havvinden i stedet for sine kulressourcer.

    – Potentialet for havvind i Østersøen er enormt. Og danske virksomheder er verdensførende indenfor både udvikling af havvindmølleparker og produktion af de vindmøller, der skal producere strømmen. Så det polske havvindeventyr, kan også blive et investerings- og eksporteventyr for Danmark, siger Jørgen Skovmose Madsen.

    https://www.danskenergi.dk/nyheder/polen-peger-paa-oersted-til-havvind-oestersoeen