Hvis EU’s CO2-kvotehandelssystem havde fungeret som et perfekt åbent marked ville de danske energiselskaber og andre virksomheder samlet set stå med en ”CO2 gæld” for 2017 på én milliard danske kroner. Men kvotesystemet er ikke perfekt og rammer virksomheder helt forskelligt. Arla har CO2-kvoteunderskud og køber kvoter, og det har fået mejeriselskabet til at opruste på grøn omstilling. Aalborg Portland har overskud og sætter kvoter i banken.

Det samlede CO2-kvoteunderskud, dvs. forskellen på tildelte gratis CO2-kvoter og den faktiske CO2-udledning, for alle danske virksomheder under CO2-kvotehandelssystemet (EU ETS) udgjorde i 2017 godt 6,6 mio. ton CO2, hvor hovedparten af underskuddet kan forklares med fossildrevne energianlæg.

Med den aktuelle CO2-kvotepris på omkring 20 euro pr. ton står Danmark altså ”i gæld” for 132 mio. euro, svarende til næsten en mia. danske kr., hvis handelssystemet havde fungeret under ”perfekte forhold.” Altså uden rigtig mange gratis tildelte kvoter og CO2-lækagekompensationsordninger for de største udledere i industrien.

Beregningen er foretaget på baggrund af den aktuelle CO2-kvotepris på 20 euro pr. ton. Men hele regningen skal ikke betales, fordi mange danske selskaber, ligesom i andre EU-lande, har kvoteoverskud. Systemet rammer forskelligt alt efter branchetype. Arla må f.eks. købe kvoter, mens Aalborg Portland har kvoter i overskud, som de kan gemme til brug for deres kommende års stigende CO2-udledninger.

Mens energimarkedets aktører normalt finansielt risikoafdækker CO2-kvoteprisen som et led i transaktionen, kan det for industrivirksomheder være noget helt nyt, som man i en ikke så fjern fremtid skal kigge på, når reformen fra foråret af kvotesystemet begynder at virke, og hvis man ikke har fået omstillet energiforsyningen til grønne kilder. Det gælder f.eks. delvist Arla Foods, der har egne energiværker, men for nuværende ikke risikoafdækker på CO2 kvoteprisen. Arla arbejder til gengæld på omstillingen til grøn energi.

”Vi har flere energiproduktionsenheder under CO2-kvotesystemet, og med den stigende kvotepris har vi fået styrket vores business case for en grøn omstilling, som vi er i gang med. CO2-kvoteprisen er en vigtig faktor i vores energieffektivisering, der bl.a. handler om at konvertere til biogas. Vi har særligt haft en enhed, der har oplevet stor vækst, og derfor er CO2 emissionerne steget. Vi risikoafdækker ikke kvoteprisen,” siger Kristian Østerling Eriknauer, Vice President Corporate Responsibility hos Arla Foods, der har tilkøbt CO2-kvoter udover dem de gratis har fået tildelt.

Aalborg Portland har CO2-kvoter i banken
Paradoksalt er det måske, at cementvirksomheden Aalborg Portland, der er den danske industrivirksomhed i kvotesystemet med de største CO2-udledninger, som konsekvens af kvotesystemets hidtidige dysfunktionelle markedsegenskaber, har fået tildelt så mange gratis kvoter, at virksomheden har kunnet spare kvoter op. Dermed ser det ikke på den mellemlange bane ud til, at cementvirksomheden kommer til at betale til den grønne omstilling. Siden 2005 har Aalborg Portland, ifølge Carbon Market Data, sat 208 procent i overskud af CO2-kvoter i banken, som selskabet i de kommende år kan benytte til at afbetale for CO2-udledninger, når kvotemængden i markedet langsomt nedtrappes de kommende år.

Aalborg Portland vil ikke kommentere på hverken udsigterne for fremtiden eller sine investeringer i CO2-reducerende teknologier, som i faktiske CO2-udledninger hidtil ikke har virket. Aalborg Portlands CO2-emissioner er nemlig stigende, ifølge selskabets egen rapportering.

Målet for reduktionen i CO2-udledning fra cementproduktionen er på beskedne 3 procent årligt. Til sammenligning oplyser konkurrenten tyske HeidelbergCement, at deres mål er 30 procent reduktion frem mod 2025.

Aalborg Portland erkender dog i årsrapporten usikkerheden omkring fremtiden og skriver, at ”The CO2 quota allocation after 2020, which is currently being negotiated in the EU, remains a significant element of uncertainty.”