Interview med formanden for Komiteen for God Selskabsledelse, Lars Frederiksen, om komiteens udkast til anbefalinger om aktivt ejerskab. Han vurderer, at anbefalingerne vil udfordre mange danske investorer, og at det vil forbedre det aktive ejerskab over for de børsnoterede selskaber.

Går I ikke lidt på listefødder overfor de institutionelle investorer?

”Vi lægger os tæt op af international best practice. Og jeg tror faktisk, at det vil blive en udfordring for mange danske investorer at leve op til anbefalingerne. Så jeg synes ikke, at vi går på listefødder. Rigtig mange danske store investorer har haft ”aktivt ejerskab” som en overskrift i deres politikker. Men uden at de har fortalt grundigt om, hvad det betyder for dem, og hvordan de bedriver det.”

I lægger ikke op til åbne Voting Records med oplysning om, hvordan investorerne har stemt på de børsnoterede selskabers generalforsamlinger, men at de skal være ”villige” til at oplyse det? ”Rapportering om stemmeafgivningen kan gøres på mange måder. Et upload af masser af oplysninger i en database er ikke det, vi anbefaler. Detaljerede oplysninger om stemmeafgivning på flere hundrede generalforsamlinger siger ikke nødvendigvis noget om karakteren af investors aktive ejerskab. Aktivt ejerskab kan jo bedrives på mange andre måder, eksempelvis gennem uformelle samtaler med selskabernes ledelser. Det er vigtigt for os at få kommunikeret, at aktivt ejerskab er andet end at stemme ja eller nej på generalforsamlingen. Man kan ikke aflæse graden af investors aktive ejerskab ved at se på stemmeopgørelsen.”

Men når åbenhed om stemmelister er international best practice, så er det jo fordi det ses som interessenternes garanti for, at investor i et eller andet omfang er aktiv ejer. Al anden rapportering kan jo teoretisk være løs snak? ”Vi synes, at det giver et forsimplet billede kun at kigge på stemmelister. Men det er også klart, at vi jo anbefaler, at man på anfordring kan bede om at få udleveret oplysninger om, hvordan investor har stemt på generalforsamlingen. Det kan jo godt være interessent, hvis investor ejer aktier i problemselskaber, når dialogen ikke har båret frugt.”

Omkring komiteens anbefaling om, at investor skal redegøre for overvejelser om samarbejde med andre investorer om aktivt ejerskab: Vil det være ønskeligt med et mere systematisk samarbejde, eksempelvis om fælles research for at kortlægge, hvor man som aktiv ejer bør sætte ind? ”Der er mange forskellige investorer, som har forskellige interesser i forhold til aktivt ejerskab. Eksempelvis aktive fonde skal demonstrere, at de faktisk også er aktive ejere. Vi lægger op til, at investorerne ad hoc finder sammen, og ikke at de finder sammen i et systematisk samarbejde, svarende til de internationale proxy advisors.”

Men selskaberne og komiteen har jo tidligere kritiseret, at de udenlandske proxy advisors ser for firkantet på de danske selskabers selskabsledelse. Kunne en dybere forståelse af de danske selskabers udfordringer ikke give et bedre aktivt ejerskab? ”Ja, det er en udfordring, at det er vanskeligt at komme i dialog med de udenlandske proxy advisors om danske selskabers særlige problemstillinger. Om man på den baggrund skulle lave en særlig dansk organisation til at rådgive danske storinvestorer, har jeg ikke særskilt overvejet. Jeg tror, at det ville blive vanskeligt at få danske pensionskasser, banker og andre investorer til at gå sammen om dette, også selvom de måske ville få bedre rådgivning om mulighederne i et aktivt ejerskab. I sidste ende er det også et spørgsmål.”

Tror du, at investorerne vil tage de nye anbefalinger til sig? ”Succesen af det her kommer til at afhænge af, hvordan investorerne vælger at afrapportere. Vores umiddelbare vurdering er, at forslagene bliver opfattet positivt. Jeg tror, at vi har ramt en god balance.”

MWL