Nye danske anbefalinger om aktivt ejerskab for institutionelle investorer ventes at øge aktiviteten på forårets generalforsamlinger ganske betydeligt, vurderer eksperter. Anbefalingerne gælder nemlig fra 1. januar 2017, med første rapportering næste forår. Investorerne måles altså allerede nu.

Eksperter vurderer, at danske institutionelle investorer, herunder banker, forsikringsselskaber, investeringsforeninger og pensionskasser, allerede på forårets generalforsamlinger om få måneder vil begynde at flage, hvordan de agter at leve op til de nye anbefalinger om aktivt ejerskab, som Økonomisk Ugebrev tidligere har omtalt i en stribe artikler.

Direktør Michael Kjøller-Petersen fra Computershare, der hjælper børsnoterede selskaber med generalforsamlinger og aktionærforhold, forventer, at de mest aktive investorer vil komme mere på banen allerede dette forår. ”De investorer, som i foråret 2018 i den kommende rapportering om aktivt ejerskab vil fortælle om, hvor aktive, de har været, skal jo allerede rykke nu. Vi ved endnu ikke, om de vil være aktive ved at optræde eller blot stemme på generalforsamlingerne. Men hvis de har valgt en aktiv ejerpolitik, de vil fortælle om senere, så skal de jo allerede på banen på de kommende generalforsamlinger,” siger han til Økonomisk Ugebrev.

Han mener, at der allerede på generalforsamlingerne i foråret 2016 var mere institutionel aktivitet end i tidligere år. Typisk har det stort set kun været ATP, som har været på talerstolen på generalforsamlingerne. Over de seneste år har stadig flere pensionskasser afgivet stemmer på danske selskabers generalforsamlinger via udenlandske proxy advisors, og de har på den måde holdt relativ lav cigarføring, men faktisk været mere ”aktive”.

Det typiske aktive ejerskab ventes fortsat at være såkaldt engagement, hvor investorerne udøver deres aktive ejerskab via dialog direkte eller indirekte gennem rådgivere med selskabets ledelse. Blandt andet er det velkendt, at pensionskasser som PensionDanmark og Industriens Pension, som har bestyrelsesmedlemmer relateret til de børsnoterede selskaber, holder meget lav cigarføring med eventuelle kritiske holdninger til selskabernes ledelser.

Omgivelserne har næste forår alle muligheder for at tage pulsen konkret på, hvad de enkelte institutionelle investorer har foretaget sig på selskabernes generalforsamlinger. Ifølge de nye anbefalinger har offentligheden mulighed for at få oplyst, hvordan der er blevet stemt på konkrete selskabers generalforsamlinger. Hvis altså investoren vælger at leve op til denne anbefaling: Alternativet er naturligvis at sige, at man ikke ønsker at udlevere oplysningerne, hvilket skal begrundes i henhold til ”følg-eller-forklar” princippet.

Stigning i udenlandske stemmer
Mens der har været en markant stigende andel udenlandske stemmer på de danske generalforsamlinger de seneste år, ses denne andel at stige yderligere. Den internationale tendens understøttes af, at EU’s reviderede Shareholder Rights Directive nu, som lige før jul er forhandlet på plads. Det har blandt andet til formål at fremme investorers aktive ejerskab.

”Der var i 2016 en fortsat stigning i antallet af godkendte stemmeinstruktioner fra udenlandske investorer – stigningen er 23 pct. i forhold til 2015. Vores analyse viser, at der stadig er potentiale for yderligere udenlandsk indflydelse, da der samlet set fortsat er en betydelig forskel mellem den udenlandske ejerandel på det danske aktiemarked og den udenlandske repræsenterede ejerandel på de danske generalforsamlinger,” siger Flemming Merring, Head of Investor Services hos VP INVESTOR SERVICES. Han vurderer også, at EU’s nye direktiv vil øge de udenlandske investorers stemmeafgivning på de danske generalforsamlinger markant de kommende år.

EU´s reviderede direktiv skal om senest to år implementeres i national lovgivning. Men herhjemme er det forventningen, at de danske myndigheder vil søge at forklare EU, at vi allerede er på plads med de nye anbefalinger om aktivt ejerskab. Anbefalingerne er som bekendt indrettet efter et soft law ”følg-eller-forklar” princip, mens implementering i lovgivning vil bliver lagt mere håndfast.

I den første summariske beskrivelse af de nye regler fra EU hedder det, at ”Institutional investors and asset managers should publicly disclose information about the implementation of their engagement policy and in particular how they have exercised their voting rights.”

Morten W. Langer