Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar kortlægger hvordan landets største institutionelle investorer har forholdt sig til de nye anbefalinger om aktivt ejerskab. Kortlægningen viser, at den mest konkrete anbefaling, der handler om offentliggørelse af stemmeafgivning på hvert selskabs generalforsamling, er den mest problematiske. Nogle har taget skridtet fuldt ud, eksempelvis PKA og Nordea Invest. Andre fedtspiller lidt, eksempelvis ATP. Men flertallet er ikke parate til at tage det afgørende skridt.

I Komiteen for God Selskabsledelses nye anbefalinger om aktivt ejerskab for institutionelle investorer er der én bestemt anbefaling, som for alvor rykker noget. Det drejer sig om anbefalingen om, at investor bør fremlægge såkaldte voting records, altså en redegørelse for, hvordan de har stemt på hvert enkelt selskabs generalforsamling, og endda på hvert enkelt dagsordenspunkt. Internationalt har det været best practice med den type oplysninger i en længere årrække. Men nu er det altså også kommet til Danmark, hvor det af trendsætteren Komiteen for God Selskabsledelse ses som god praksis for store investorer.

Langt de fleste har valgt ikke at åbne bøgerne for, hvordan de har stemt.

Der er imidlertid meget stor forskel på, hvordan de professionelle investorer har valgt at rapportere på omkring denne anbefaling. Langt de fleste har valgt ikke at åbne bøgerne for, hvordan de har stemt. Og nogle af dem har alligevel krydset af for et ”ja”, som om de har fulgt denne anbefaling. Problemet er også, at hvis de erkender, at de ikke har levet op til anbefalingen, så skal de også, efter ”følg-og-forklar” princippet, forklare, hvorfor de ikke følger anbefalingen.

Og det kan være ganske svært, fordi komiteen netop anser åbne stemmebøger for at være god praksis for institutionelle investorer. Internationalt har det således væ-ret best practise i mange år, fordi det ses at være med til at disciplinere de store investorer til at gøre deres bedste for at forvalte kundernes penge. En oplevet ligegyldighed med forvaltningen af kapitalen kan let kobles sammen med mangel på aktivt ejerskab, som netop har til formål at optimere afkastet på investeringen. Netop åbne stemmebøger ses derfor at have en disciplinerende effekt på de store investorer, fordi de kan blive stillet til regnskab af de medlemmer, som har opsparing i pensionskassen eller i investeringsforeningen.

PKA

Ikke desto mindre har de store investorer valgt at gribe denne informationsopgave meget forskelligt an. PKA har valgt direkte at åbne for stemmebøgerne, så alle kan søge på selskaber og få oplysninger om, hvordan pensionskassen konkret har stemt på hver generalforsamling. PKA oplyser, at pensionskassen sammen med sin dialogpartner, Hermes, stemmer på mere end 50.000 forslag på generalforsamlinger. Peter Damgaard Jensen, adm. direktør i PKA, siger om den nye stemmeplatform, som giver fuld åbenhed om pensionskassens stemmeafgivelse:

”Vi har lanceret platformen for at skabe gennemsigtighed om, hvordan vi udøver aktivt ejerskab – både overfor vores medlemmer og overfor omverdenen. Derudover har vores strategi længe været, at vi som ansvarlig investor vil forsøge at påvirke selskaberne i en mere positiv retning, hvad enten det er på klimaområdet eller god selskabsledelse. Ved aktivt at stemme på generalforsamlinger og føre dialog med selskaberne kan man nå langt.”

På PKA’s såkaldte stemmeplatform, som kan findes her kan enhver søge på de børsnoterede selskaber, hvor man ønsker at se, hvordan PKA stemte på den seneste generalforsamling. Søger man på eksempelvis Pandora på stemmeplatformen fremgår det, at PKA stemte mod ledelsens anbefaling på et enkelt dagsordenspunkt, nemlig incitamentsaflønning af topledelse, hvor nej-stemmen er forklaret med følgende kommentar: ”Approve Guidelines for Incentive-Based Compensation for Executive Management and Board. Rationale: Investin Pro – Global Equities I: 1- Apparent failure to link pay & appropriate performance.”

Tilsvarende stemte PKA nej på to dagsordenspunkter på A.P. Møller-Mærsks seneste generalforsamling dette forår. Det ene punkt var en nej-stemme til nyvalg af et bestyrelsesmedlem, med følgende kommentar: ”Reelect Robert John Routs as Director. Rationale: Investin Pro – Global Equities I: 1- Overboarded/Too many other time commitments.” Det andet punkt var igen omkring ledelsens incitamentsaflønning, med denne begrundelse for at stemme mod ledelsen: “Approve Guidelines for Incentive-Based Compensation for Executive Management and Board. Rationale: Investin Pro – Global Equities I : 1- Apparent failure to link pay & appropriate performance.”

Åbenhed hos de professionelle investorer om stemmeafgivning kan således også være katalysator for en bredere mere kvalificeret debat om forholdene I de enkelte børsnoterede selskaber, fordi en bredere aktionærkreds har mulighed for at få kvalitetsoplysninger omkring eventuelle problematiske forhold I selskabernes governance.

PKA er uden tvivl en af de danske pensionskasser, som er længst fremme med aktivt ejerskab. Peter Damgaard Jensen fremhæver Exxon som et eksempel på, hvordan man via at stemme på generalforsamlinger kan påvirke et selskab i en positiv retning. I 2017 støttede PKA sammen med 62 procent af aktionærerne et forslag, der kræver, at Exxon undersøger, hvordan selskabet vil blive påvirket af en global indsats for at reducere udledningen af CO2. ”Det havde været utænkeligt for bare få år siden, så der er en bevægelse i gang. Vi har haft succes med at påvirke flere energiselskaber indenfor kul- og olieindustrien til at se det økonomisk- og klimamæssige fornuftige i en mere bæredygtig energiproduktion. Men det kræver et fortsat pres fra investorer i form af dialog og på selskabernes generalforsamlinger.”

Nordea

Med helt fremme er også en overraskelse, nemlig Nordea Invest, som både har en fin beskrivelse af tilgangen til aktivt ejerskab og fuld åbenhed til Voting records. En testsøgning viser, at Nordea Invest blandt andet stemte mod et punkt på Vestas generalforsamling, og mod to punkter på A.P. Møller-Mærsks generalforsamling (samme punkter som PKA stemte imod).

ATP

Også landets største investor, ATP, gør et forsøg på at fremlægge stemmeoplysninger, men desværre er oplysningerne op mod 2-3 måneder forsinket, når de endelig offentliggøres. ATP har ligesom PKA en omfattende be – skrivelse af tilgangen til aktivt ejerskab, herunder eksklusionslister og referater fra ATPS verbale indlæg på de børsnoterede selskabers generalforsamlinger.

Der er også sat en søgefunktion op til at søge i stemmeafgivelsen på de enkelte selskaber. Men af en eller anden grund har ATP valgt kun at fremlægge oplysninger for generalforsamlingerne for 2017, som nu er over ét år gamle – og dermed ikke længere aktuelle. ATP oplyser dog, at stemmeoplysninger fra forårets generalforsamlinger offentliggøres ultimo august, og at man kan få stemmeoplysninger ved direkte henvendelse. Grundlæggende er det samme platform, som PKA anvender, så det handler antageligt blot om at åbne for søgning på 2018 data. En testsøgning på fem store selskaber, nemlig Danske Bank, Mærsk, Pandora, Vestas og Genmab, viser at ATP ikke stemte nej en eneste gang sidste år.

PFA

PFA har en omfattende gennemgang af, hvordan pensionsselskabet forholder sig til ansvarlige investeringer, og er også mere verbale end de fleste andre danske investorer om det aktive ejerskab. Blandt andet beskrives konkrete dialoger med udvalgte danske og udenlandske selskaber med problemsager. Eksempelvis Danske Bank, Nordea og A.P. Møller-Mærsk, som det fremgår her . I et særskilt dokument beskrives også PFA’s tilgang til aktivt ejerskab, hvor det også oplyses, at pensionskassen ikke oplyser om konkret stemmeafgivning på det enkelte selskabs generalforsamling.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) oplyser kryptisk i sine redegørelse om anbefalingerne om aktivt ejerskab med fokus på stemmeafgivelsen, at ”LD rapporterer årligt om sine aktiviteter inden for aktivt ejerskab. Informationen publiceres på hjemmesiden i forbindelse med LDs årsrapportering.” LD oplyser på sin hjemmeside, hvilke danske selskabers generalforsamlinger, lønmodtagerfonden har stemt på. Konkret oplyses det også, at hovedfokus har været anbefalingerne for god selskabsledelse, bestyrelsessammensætning og uafhængighed, udviklingen i mangfoldighed i bestyrelsen og mål her og forsikring af almindelige aktionærhensyn.”

Om den konkrete dialog med danske selskaber oplyses det, at ”Konkret har LD talt med Coloplast, DSV og Willam Demant om diversitet, sammensætning og successionsplanlægning af bestyrelsen. Desuden er GN kontaktet med henblik på uddybning af deres forslag om at kunne øge aktiekapitalen med 20% uden fortegningsret for nuværende aktionærer. LD har i 2017 været i dialog med Genmab på grund af incitamentsprogrammer til ledelsen, som LD ikke finder tilfredsstillende. Efter samtale med Genmab, hvor ledelsen redegjorde for behovet for disse incitamentsordninger til særligt vigtige medarbejdere i udlandet, har LD i samarbejde med LDs forvalter på danske aktier, C WorldWide besluttet at åbne for køb af Genmab aktier. LD følger udviklingen i incitamentsprogrammerne i Genmab og generelt i danske virksomheder og vil genoptage dialogen, hvis udviklingen går i den forkerte retning.”

Industriens Pension

Industriens Pension offentliggør ikke voting records, men skriver i en gennemgang, at man arbejder for øget gennemsigtighed, og at man oplyser om konkrete afstemninger ved henvendelse. Her oplyses det, at ”det er Industriens Pensions ambition at være åben om arbejdet med ansvarlige investeringer herunder om vores aktive ejerskab i form af dialog med selskaber og stemmeafgivelse. Vi søger løbende at øge denne transparens. Der er dog visse begrænsninger i forhold til, hvad og hvor meget det er muligt at berette om specifik selskabsdialog, da fortrolighed ofte er en forudsætning for at opnå resultater.”

Danske Invest

Danske Invest oplyser, at der ikke offentliggøres voting records for enkeltselskaber, men at det oplyses ved en konkret henvendelse til investeringsforeningen.

PensionDanmark

PensionDanmark oplyser i en redegørelse, at man lever op til anbefalingen om at oplyse om stemmeaktivitetet, men det er ikke tilfældet.

Nykredit Invest

Nykredit Invest bringer en redegørelse om aktivt ejerskab, hvor der er krydset ja til alle anbefalinger, men det er uden uddybende kommentarer, og som dokumentation linkes der til redegørelser om bæredygtige investeringer som i virkeligheden er noget andet end aktivt ejerskab. Der krydses ja til at investeringsforeningen har åbne stemmebøger, men det er ikke tilfældet. Selve Nykredit har ikke redegjort for anbefalingerne om aktivt ejerskab, men har en fin gennemgang om tilgangen.

Jyske Invest

Jyske Invest skriver i årsrapporten, at foreningen følger fem anbefalinger og yderligere to anbefalinger delvist. Også her er den mest problematiske anbefaling den om offentliggørelse af konkret stemmeafgivning, som Jyske Invest glider klart af på. Følgende oplyses: ”Derudover følges to anbefalinger delvist: 1) Det anbefales, at institutionelle investorer som en del af politikken for aktivt ejerskab vedtager en stemmepolitik og er villige til at oplyse, om og hvordan de har stemt. Kommentar: Den vedtagne stemmepolitik er en del af den samlede ansvarlige investeringspolitik og er tilpasset proportionalitetsprincippet. Hvorvidt der oplyses, om og hvordan der er stemt, afhænger af den enkelte investering. Som udgangspunkt oplyses der ikke, om og hvordan der er stemt.” Jyske Bank oplyser stort set det samme i bankens CSR rapport (side 14).

Sampension

Sampension oplyser i en redegørelse som en af de eneste investorer en begrundelse for ikke at oplyse stemmeafgivning for de enkelte børsnoterede selskaber: ”Sampension har, som en del af investeringspolitikken fastlagt regler for stemmeafgivelse på generalforsamlinger for danske OMX C25 selskaber samt øvrige selskaber med betydende indflydelse. Sampension offentliggør som udgangspunkt ikke, hvordan der er stemt i forhold til den enkelte virksomhed med mindre det vurderes at være hensigtsmæssigt i det konkrete tilfælde. Det er Sampensions opfattelse, at den løbende dialog med enkeltvirksomheder på området for ansvarlig virksomhedsadfærd understøttes bedst ved at stemmeafgivelse ikke systematisk offentliggøres.”