Store danske institutionelle investorer hænger efter deres nordiske kollegaer, hvad angår investeringsbeslutninger på baggrund af ESG-screening af aktiver. Kun ni procent af den samlede kapital under forvaltning (AuM) i Danmark er underlagt såkaldte positive ESG-screeninger, hvor investeringsaktivet vælges på baggrund af konkrete bæredygtige resultater eller ESG-performance.

Til gengæld er andelen af aktive screeninger i vores nabolande langt højere. I Sverige er tallet 64 procent, i Norge 60 procent og i Finland 28 procent af AuM, konkluderer Nordea Market på baggrund af en analyse af udviklingen i de 63 største nordiske institutionelle investorers politikker og ambitioner for ansvarlige investeringer. Analysen viser, at danske investorer generelt benytter negative screeninger – dvs. fravalg fremfor tilvalg – kombineret med aktivt ejerskab.

Ifølge Head of Corporate Research hos Nordea Markets, Johan Trocmé er en mulig forklaring, at der har været færre dramatiske ESG skandaler blandt de helt store danske virksomheder. ”I telekommunikation har både Telia i Sverige og Telenor i Norge fået store bøder fra DoJ og SEC for korruption i Euroasien. Ericsson er under en lignende undersøgelse. I Finland har StoraEnso haft ESG-problemer med hensyn til miljø, børnearbejde og andre ting. Det har bidraget til større fokus på ESG-performances i de andre nordiske lande,” siger Johan Trocmé.

Overfor Økonomisk Ugebrev bekræfter brancheaktører, at danske investorer ofte ikke benytter samme tilgang til ESG-screening som andre nordiske aktører. Men de påpeger også, at positiv screening ikke altid er udtryk for højere ambitioner eller større ansvarlighed end negativ screening kombineret med engagement. Desuden bemærkes det, at særligt Nordea, der står bag analysen, vælger den type aktiv investeringscreening, fx i Star-fondene.

Det kan være mere ambitiøst at arbejde med større kvalitet i screeningerne og større kvalitet og volumen i det aktive ejerskab overfor problematiske selskaber. Der mangler i dag åbenhed om arbejdet med aktivt ejerskab i relation til virksomheders negative menneskeretsindvirkning

Fra NGO-verden lyder det fra politisk rådgiver i Mellemfolkeligt Sammenvirke Troels Børrild: ”Nordea foretager en entydig klassificering, der definerer såkaldt ’positiv screening’ som mest ambitiøst. Det mener jeg er en stærkt forsimplet og ret problematisk konklusion. Det kan være mere ambitiøst at arbejde med større kvalitet i screeningerne og større kvalitet og volumen i det aktive ejerskab overfor problematiske selskaber. Der mangler i dag åbenhed om arbejdet med aktivt ejerskab i relation til virksomheders negative menneskeretsindvirkning – og fokus på de positive indvirkninger, der opstår, når virksomheder hjælper med at få stoppet overtrædelser i deres værdikæde,” siger Troels Børrild.

Hos Nordea Market er man opmærksom på forskellene i metoden til vurdering af ansvarlige investeringer. ”Definitioner af ESG politik for investeringer kan diskuteres. Jeg ville ikke forsøge påstå, at Nordea har fundet en perfekt skala til at måle ”gode” ESG politikker for institutioner. Men jeg tror, vi har fundet en fornuftig balance i forsøget på at måle, hvor udviklet, prioriteret og proaktive institutioners ESG politik er,” siger Johan Trocmé.

79 procent AuM investeres efter negativ screening

Danmarks største institutionelle investorer i analysen, repræsenterende i alt 500 mia. euro under forvaltning, investerer kun ni procent af AuM efter politikker for ansvarlige investeringer, som inkluderer positiv screening af aktiver. Derimod er det, ifølge Nordea Market, gængs i Danmark kun at benytte negative screeninger – altså fravalg af virksomheder af forskellige principielle årsager, kombineret med en form for aktivt ejerskab, hvor investoren typisk via engagement-konsulenter eller proxy-bureauer forsø-ger at påvirke udviklingen.

79 procent af AuM i Danmark investeres således ”kun” efter negativ screening tilsat en eller anden for engagement eller aktivt ejerskab. I Sverige placerer investorerne hele 64 procent af den forvaltede kapital (AuM) under politikker, hvor positive screeninger indgår i investeringsbeslutningen.

Nordmændene investerer 60 procent af AuM på baggrund af politikker, som inddrager positive screeninger og det er endda ikke medregnet den norske oliefond ”Statens Pensionsfond Utland,” der udgør næsten 30 procent af den samlede AuM. I Finland er tallet 28 procent.

Isoleres investeringer rettet mod virksomheder (equity), er andelen endnu lavere for Danmark. Her er kun syv procent af den samlede AuM investeret efter politikker, hvori positiv screening indgår. 85 procent af danske investeringer i equity er underlagt negativ screening kombineret med aktivt ejerskab, mens 8 procent stadig investeres udelukkende på bagrund af normbaseret screening.