Gennemføres EU-kommissionens forslag til ny bæredygtig finansiel regulering, kan det blive en game-changer for hele finanssektoren. Det vil gøre det meget besværligt for investorer at retfærdiggøre investeringer i aktiver med en svag ESG-profil. Også forslaget om revision af prudent person-princippet kan få gevaldige konsekvenser for store finansielle aktører og føre til omfattende omfordelinger af aktiver, vurderer Nordea Research og forsker fra CBS og University of Warwick.

Forslagene fra Kommissionen om ”Sustainable Finance” kan blive en game-changer for den finansielle sektor. Forslagene retter sig i første omgang mod at etablere et fælles bæredygtigt klassifikationssystem – en såkaldt taksonomi. Klassifikationssystemet skal sikre fælles forståelse af, hvad bæredygtige investeringer egentlig dækker over.

Hvis klassifikationen, som en ekspertgruppe er ved at udvikle, bliver som EU-kommissionen lægger op til, kan det føre til store forandringer i den finansielle sektor. Og vedtages obligatoriske ESG-krav og risikoberegninger i kapitalkrav fra Basel-komitéen og i MiFID bestemmelserne vil det få endnu større vægt. Det vurderer både Nordea Research og Ph.d. forsker Andreas Dimmelmeier fra University of Warwick og Copenhagen Business School.

 

Revisionen af prudent person-princippet, som Kommissionen har foreslået, kan blive meget effektiv, fordi det ville kunne ændre investeringsbeslutningsprocessen for finansielle aktører med mange aktiver, hvilket vil kunne føre til en stor omfordeling af aktiver.

Kommissionen lægger desuden også op til at justere i IFRS-regnskabsreglerne så de børsnoterede virksomheder tvinges til at rapportere ind til investorerne på ens ESG-indikatorer. Med andre ord er intentionen fra EU-kommissionen at sikre, at investorerne obligatorisk indregner bæredygtige (ESG) risici i prisen. Det skal gøre det helt transparent for kunder, hvordan risiciene er vurderet.

Gennemføres forslagene som planlagt i andet kvartal 2019 vil det fremefter blive meget svært for investorer og kapitalforvaltere overfor kunder at retfærdiggøre investeringer i aktiver med en svag ESG-profil, vurderer Johan Trocmé, der er Director, Thematics hos Nordea Research.

“En del af det, der fx er nødvendigt for at kvalificere sig til at blive kategoriseret som en grøn obligation i dag, kan blive et standardkrav for alle obligationer fremad. Jeg tror, at obligations- eller egenkapitaludstedere, der i løbet af fem år ikke lever op til kravene for at blive betragtet som bæredygtige, i praksis ikke vil have adgang til nogen betydelige obligationer eller egenkapitalfinansiering i EU,” siger Johan Trocmé.

Taksonomien vil det medføre store ændringer

Også Ph.d.-studerende fra CBS og University of Warwick, Andreas Dimmelmeier, mener, at såfremt taksonomien ”får skarpe tænder” vil det medføre store ændringer for den finansielle sektor.

”Revisionen af prudent person-princippet, som Kommissionen har foreslået, kan blive meget effektiv, fordi det ville kunne ændre investeringsbeslutningsprocessen for finansielle aktører med mange aktiver (fx pensionsfonde, forsikring, etc.), hvilket vil kunne føre til en stor omfordeling af aktiver,” siger Andreas Dimmelmeier, som senere på året afleverer sin Ph.d. om hvordan forbindelserne mellem miljø- og bæredygtighedsproblemer og den finansielle sektor fremkommer.

Det har også længe før EU-kommissionens planer om en bæredygtig reform af de finansielle rammebetingelser været debatteret om ESG-faktorer skal integreres i investorers fiduciary duty” – altså de formelle forpligtelser investorer har overfor kunder og samarbejdspartnere. I Kommissionens rapport fra januar 2018 hedder det bl.a., at “The HLEG’s interim report recommended that the Commission clarify that the fiduciary duties of institutional investors and asset managers explicitly integrate material ESG factors and long-term sustainability.”

Også formue- og kapitalforvaltere kan se ind i potentielle store forandringer, hvis forslagene stemmes igennem til lov. ”Harmoniseringen af et ”low carbon benchmark”, som der foreslåes, har potentiale til øgede ESG-krav til forvaltere om at vurdere sig selv på en ny måde end mod de nuværende kortsigtede carbon biased benchmarks, der er i brug i dag – som fx MSCI World og FTSE 500,” siger Andreas Dimmelmeier.

Nordea vurderer desuden, at såfremt reglerne gennemføres vil det have betydelige omkostninger for banker, investorer og kapitalforvaltere, der ikke i forvejen har kapacitet til ESG-vurderinger.

”Jeg tror, at formidlere som banker vil se betydelige omkostninger for personale, systemer, dataabonnement og uddannelse for at opbygge ESG-kapacitet. Men jeg tror også, at institutionelle investorer vil værdsætte og være rede til at betale for noget af det”, siger Johan Trocmé.