Pensionskasserne bliver ikke de første til at levere privat kapital til Folketingets nye Sociale Investeringsfond, der 6. december er vedtaget ved lov. Innovationsminister Sophie Løhde og børne- og socialminister Mai Mercado har ellers direkte efterspurgt kapital fra pensionssektoren til at kickstarte eksperimentet.

Men både de kommercielle og arbejdsmarkedets pensionskasser kræver visse garantier for afkast, hvis de skal investere i nye offentlige-private velfærdspartnerskaber for socialt udsatte, som loven åbner for.

Et bredt flertal i regeringen har netop vedtaget Lov om Den Sociale Investeringsfond, der fra flere sider betegnes som et gennembrud for finansiering af velfærdsydelser.

Med fonden vil regeringen, støttet af alle Folketingets partier undtaget Enhedslisten, skabe nye rammer for finansiering af offentlige sociale velfærdsopgaver, hvor private aktører kan investere i projekter rettet mod sociale udsatte – mod til gengæld at få et økonomisk og samfundsansvarligt afkast.

Men regeringen skal i første omgang ikke forvente penge fra hverken de kommercielle eller arbejdsmarkedets pensionskasser, som innovationsminister Sophie Løhde og børne- og socialminister Mai Mercado ellers direkte har efterspurgt.

Pensionskasserne vil nemlig have konkrete garantier for afkastmuligheder, der svarer til markedsvilkår, lyder meldingen fra bl.a. PensionDanmark, Skandia Pension og PFA. De ser derfor tiden an til man kender de første erfaringer, omkostningsniveauer og afkastniveauer.

Pensionskasserne ser dermed ud til i første omgang at være meget tilbageholdende med at byde sig til og være først fremme i udviklingen af det nye initiativ, hvor staten selv investerer 80 mio. kr.

Umiddelbart vil det derfor være vanskeligt for selskaberne at gå ind i projekter af den type, som den sociale investeringsfond skal have fokus på

høringssvar fra arbejdsmarkedspensionsudbyderen PensionDanmarks direktør for økonomisk styring, Anders Bruun hedder det bl.a., at ”Umiddelbart vil det derfor være vanskeligt for selskaberne at gå ind i projekter af den type, som den sociale investeringsfond skal have fokus på, før der er opbygget en betydelig erfaring på området.”

Anders Bruun henviser til den finansielle lovgivning, der skal sikre medlemmerne det bedst mulige risikojusterede afkast samt de overenskomstbestemte aftaler om lavest mulige omkostninger. I første omgang vurderer PensionDanmark derfor, at investeringsstørrelsen slet ikke understøtter omkostningsniveauet for at vurdere risici og afkast.

Blandt de kommercielle pensionsselskaber vurderes det ligeledes, at Den Sociale Investeringsfond er en god idé, men de kræver en form for afkastgaranti for at deltage.

”I forhold til afkastforventningerne så afhænger det helt og holdent af risiko, investeringshorisont og hvorvidt der er nogen form for garanti. Men udgangspunktet er, at forventningerne ligger et sted mellem obligationer og aktier,” siger Peter Holm, der er chef for ansvarlighed hos Skandia Pension. Garantierne kan enten komme fra kommunalt hold, fra en almennyttig fond eller andre medinvestorer, der indgår i de nye OPP-projekter under Den Sociale investeringsfond, oplyser Peter Holm.

Hvis et projekt indeholder garantier, ser Peter Holm dog også muligheder. ”Vi ser sociale investeringer som interessante, på grund af den risikospredning det kan give vores samlede portefølje, fordi denne type investeringer ikke i udgangspunktet korrelerer med udsvingene på finansmarkederne,” siger Peter Holm.

I PFA er der også afventende toner: ”Som investor ønsker vi at sikre højeste afkast baseret på investeringer i bæredygtige forretningsmodeller, og vi vurderer løbende forskellige investeringsmuligheder. Vi ser gerne, at vores investeringer ud over at skabe afkast, også kan bidrage til at skabe bedre løsninger for vores samfund. Vi ser frem til at få indsigt i de modeller og projekter som den Sociale Investeringsfond baserer sit arbejde på. Det er for tidligt for os at melde ud om konkrete investeringer på dette område,” oplyser investeringsdirektør i PFA Henrik Nøhr Poulsen.

Civilsamfundet er bekymret
En række civilsamfundsorganisationer har udtrykt bekymring for konsekvenserne på længere sigt, når privat kapital med konkrete forventninger til afkast sættes i søen. Kritikken har været bred. Bl.a. at beregningsmetoden, SØK, risikerer at udelukke sociale organisationer i projekter og etiske overvejelser om, hvorvidt kortsigtede afkastkrav tilsidesætter langsigtede sociale og samfundsansvarlige mål.