Urimeligt høje toplederlønninger anses i stigende grad af befolkningen som et stort moralsk problem i erhvervslivet. Institute of Business Ethics (IBE) har for 14. år i træk undersøgt englændernes vurdering af hvilke etiske spørgsmål, erhvervslivet bør adressere. Skatteunddragelse går tilbage, men er fortsat erhvervslivets største etiske udfordring.

Efter den store skattelysag i 2017, Paradise Paper, er det ikke overraskende stadigvæk virksomhedernes søgen efter skatteunddragelse og spekulation i skattely, som optager det britiske folk. 38 procent af briterne vurderer, at skatteunddragelse er erhvervslivets største etiske problem, selvom tallet er lidt lavere end året før.

Mere interessant er det, at en stigende andel – 30 procent – af befolkningen nu anser toplederlønninger som erhvervslivets største moralske udfordring. Den moralske opmærksomhed på toplederlønninger har været stigende i de sidste to år, efter et kraftigt fald i opmærksomheden fra 2014 til 2015.

IBE’s direktør Philippa Foster Back vurderer resultaterne således: ”At corporate tax avoidance og executive pay fortsat er de største offentlige bekymringer viser, at virksomhederne stadig ikke gør nok for at løse disse etiske problemer.”

Fortsat tillidskrise

Hele 36 procent af befolkningen mener, at virksomhederne helt generelt handler uetisk. Mere end hver tredje brite udviser dermed helt overordnet mistillid til erhvervslivets aktører. Trods en mindre positiv udvikling fra 2016 til 2017 – fra 38 procent til nu 36 procent – er tallet stadig alarmende højt og understøtter den generelle mistillidskrise som bl.a. også Finansminister Kristian Jensen her i Danmark har formuleret i et interview til Økonomisk Ugebrev.

52 procent mener til gengæld, at de britiske virksomheder opfører sig etisk forsvarligt. Et tal, der med undtagelse af 2012 og 2016, siden 2010 har ligget stabilt på 58-59 procent. Lidt over halvdelen – men vel at bemærke færre end tidligere – vurderer altså, at erhvervsvirksomhederne helt generelt har etikken i orden.

Indifferencen til erhvervslivet er dermed fortsat høj, om end i bedring, men det er tankevækkende, at så mange mennesker i den britiske befolkning enten ikke har en holdning eller er holdt helt op med at mene noget om erhvervslivet

Interessant er det også, at tvivlerne, dvs. mennesker der enten ikke kan vurdere eller ingen mening har om erhvervslivets moral, stadig er mange – nemlig 12 procent af de adspurgte. I 2010 var ligeledes 12 procent af de adspurgte i tvivl, i 2012 steg tallet til hele 15 procent, mens det i 2014 og 2015 var helt nede på 2 procent. Indifferencen til erhvervslivet er dermed fortsat høj, om end i bedring, men det er tankevækkende, at så mange mennesker i den britiske befolkning enten ikke har en holdning eller er holdt helt op med at mene noget om erhvervslivet. Der findes ikke en tilsvarende analyse i Danmark til at perspektivere de engelske observationer.

Den finansielle sektor med flest etiske sager

IBE undersøger også, hvilke brancher, som optræder flest gange i pressen i relation til etiske spørgsmål og dilemmaer. Opgørelsen for 2017 er endnu ikke udkommet, men tallene for 2016 viser, at den finansielle sektor, detailhandel og teknologivirksomheder oplevede flest etiske sager i pressen.

I de forgående år har det ligeledes været den finansielle sektor, som toppede listen, og sandsynligheden for at sektoren igen for året 2017 vil toppe er stor. Dels er den finansielle sektor som udgangspunkt en af de mest pressedækkede sektorer. Dels er fx skattelysager ofte knyttet til banksystemer, der bærer transaktionerne igennem.

Dertil kommer, at placeringen for ansvaret for finanskrisen for snart 10 år siden stadig rumler i hævntørstige journalister og i befolkningen generelt. Og her står den finansielle sektor først for skud.

Ud over skattespekulation og toplederlønninger vurderer englænderne, at erhvervslivet først bør kigge etikken efter i sømmene på områderne ”Udnyttelse af arbejdskraft”, work-home balance samt medarbejderes muligheder for at italesætte fejl og mangler. IBC har spurgt 2003 mennesker i alderen 18-65 år. Personerne er vægtet i forhold til befolkningens sammensætning i forhold til bl.a. køn, etnicitet, alder, klasse og indtjening.