På blot få år er antallet af indberetninger om hvidvask eksploderet, viser dugfriske nye tal. Reglerne koster især bankerne dyrt. Men indsatsen nytter ikke meget, vurderer ekspert. Forklaringen er alt for få medarbejdere til at gennemgå de knap 25.000 indberetninger hos Bagmandspolitiet. Finans Danmark er bekymret for manglen på ressourcer i Bagmandspolitiet.

Sidste år fik SØIK, også kaldet Bagmandspolitiet, hele 24.911 indberetninger om mistænkelige transaktioner fra pengeinstitutter, kasinoer og andre virksomheder, viser nye tal om hvidvask, som Økonomisk Ugebrev har fået aktindsigt i. De seneste seks år har antallet af indberetninger hvert eneste år slået nye rekorder.

KOSTER MILLIARDER 

I 2017 var ingen undtagelse med de knap 25.000 indberetninger, en væsentlig stigning fra 18.669 indberetninger i 2016. Og især bankerne har kastet enorme ressourcer ind på at overholde reglerne om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansieringer, der anslås at udgøre mere end 20 mia. kroner årligt. Men i Bagmandspolitiets Hvidvasksekretariat har man knap 20 medarbejdere, der skal forsøge at holde trit med strømmen af indberetninger. Det svarer til over 1000 sager om året, som hver medarbejder i gennemsnit skal undersøge.

Væksten af indberetninger er voldsom i forhold til den lille håndfuld medarbejdere, anklagemyndigheden har til at gennemgå indberetninger. Der er et væsentligt misforhold mellem de ressourcer, erhvervslivet kaster ind i arbejdet, og hvad myndighederne er i stand til.

”Væksten af indberetninger er voldsom i forhold til den lille håndfuld medarbejdere, anklagemyndigheden har til at gennemgå indberetninger. Der er et væsentligt misforhold mellem de ressourcer, erhvervslivet kaster ind i arbejdet, og hvad myndighederne er i stand til,” siger Jakob D. Bernhoft, direktør i konsulentvirksomheden Revisor-Jura til Økonomisk Ugebrev.

Problemerne i forhold til hvidvask har fået ny aktualitet. Forleden var både erhvervsministeren og justitsministeren i åbent samråd om hvidvask, foretaget gennem Danske Banks estiske filial. Her påpegede erhvervsministeren, at reglerne ikke har været tilstrækkelige til at gribe ind overfor denne sag med omfattende hvidvask. Ifølge Jakob D. Bernhoft er det primære problem dog ikke reglerne, men derimod manglen på de fornødne ressourcer til at håndtere mængden af sager.

Manglen på medarbejdere i de offentlige myndigheder, der skal håndtere hvidvask, er ikke et nyt fænomen. Som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev kritiserede OECD sidste år den danske indsats mod hvidvask som utilstrækkelig, fordi Finanstilsynet havde for få ressourcer. Men tilsynet står ikke alene. Ifølge Jakob D. Bernhoft er det omfattende regelsæt umådeholdet dyrt for virksomhederne, når anklagemyndigheden ikke har de fornødne ressourcer til at følge op på de tusinde af indberetninger.

”Den sidste stramning af reglerne for hvidvask kostede i sig selv erhvervslivet 1,2 mia. kroner. I det lys er det hovedrystende, at man ikke gør mere for at undersøge de indberetninger, man får ind,” siger han.

Trods stigningen i indberetninger til Hvidvasksekretariatet viser de seneste offentliggjorte tal herfra, at antallet af efterretninger til Politiets Efterretningstjeneste, politikredsene, SKAT og andre myndigheder er faldet. Det kunne tyde på, at kløften mellem indberetninger og sagsbehandlingskapaciteten er stigende.

BEKYMRING I SEKTOREN

Finans Danmark er man bekymret over situationen. ”I finanssektoren er der blevet ansat markant flere medarbejdere på det her område de senere år, og der bliver investeret massivt i it overvågningssystemer, der hver eneste måned screener mange millioner transaktioner i bankerne. Der er ingen tvivl om, at Hvidvasksekretariatets folk gør, hvad de kan, inden for deres rammer. Men det er også klart, at vi er bekymrede, når vi ser den markante stigning i antallet af indberetninger, når der ikke er blevet tilført flere ressourcer til Hvidvasksekretariatet,” siger Ane Arnth Jensen, viceadm. direktør i Finans Danmark.

Ifølge Mikkel Thastum, kommunikationschef i Anklagemyndigheden, har det ikke været muligt at finde tid til et interview med den relevante chef inden Økonomisk Ugebrevs deadline.