Den danske biotek- og gazellevirksomhed Gubra har valgt en bemærkelsesværdig og utraditionel tilgang til CSR. Virksomheden har øremærket ti procent af overskuddet til sociale- eller klimamæssige formål uafhængigt af forretningen. Den utraditionelle tilgang til CSR er et sjældent syn i dansk erhvervsliv, hvor forretningsdrevet CSR er den altdominerende praksis.

Udgangspunktet for den vestlige verdens erhvervslivs tilgang til virksomhedernes samfundsansvar (CSR) er, at indsatserne skal være forretningsdrevet. Det kan være både fornuftigt og økonomisk attraktivt at spekulere i forretningsdrevne CSR-programmer, hvor både klimaforbedringer og profit går i plus.

Men det er slet ikke tilstrækkeligt, hvis de mange udfordringer verden står overfor skal løses. Der skal helt andre metoder og tilgange til. Sådan lyder budskabet fra bestyrelsesformand, Niels Vrang og CSR ansvarlig, Claus Strue Frederiksen, fra biotekvirksomheden Gubra, der har godt 180 ansatte, og i 2018 landede et resultat efter skat på 16 millioner kroner. Selv kalder Claus Strue Frederiksen, initiativet for et nødvendigt opgør med win-win tankesættet, hvor CSR udelukkende drives frem af forretningsmæssige potentialer.

 

Virksomhedernes sociale ansvar handler for os om at erkende, at der er en pris at betale, hvis vi i erhvervslivet for alvor skal i gang med at løse klimakrisen

 

 

”Virksomhedernes sociale ansvar handler for os om at erkende, at der er en pris at betale, hvis vi i erhvervslivet for alvor skal i gang med at løse klimakrisen eller andre af de store udfordringer, som verden står overfor,” siger Claus Strue Frederiksen, der er kendt for bl.a. at være forfatter til bogen ”Kæmp for Kloden”, hvor han introducerer et helt nyt bud på at arbejde med CSR.

Denne artikel er en ikke-låst abonnementsartikel, som er gratis tilgængelig. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler på ESG.ugebrev.dk kan du oprette gratis adgang i 7 dage ved at klikke her.

”Der er mig bekendt ingen, som ikke anerkender, at erhvervslivet har et etisk ansvar for at bidrage til at løse klimakrisen. Men jeg har længe efterlyst en diskussion af omfanget af dette ansvar, og hvad det kommer til at koste. Vi har på linje med for eksempel Patagonia (Amerikansk tøjfirma med en aktivistisk CSR-politik, Red.) lagt os på ti procent af overskuddet. Om det rammer bullseye er vi ikke sikre på, men det inviterer til en ny retning og underbygger det faktum, at vi står i en aktuel klimakrise, der skal løses,” siger Claus Strue Frederiksen.

Gubras kommende CSR-indsats hviler dermed ikke på et konkret forretningsdrevet grundlag, der skal åbne døren til nye markeder eller kunder. Indsatserne bygger alene på en prioritering af de bæredygtige udfordringer, verden står overfor. Gubras ressourceforbrug, og dermed det økonomiske bidrag til løsningen, er defineret efter virksomhedens evne og mulighed for at tjene penge, og ikke hvordan CSR-indsatserne kan understøtte forretningen.

”Vi har prioriteret, at klima- og biodiversitetskrisen er de mest presserende problemstillinger at bidrage til. Derfor sætter vi ind på de områder og søger projekter, hvor vi kan bidrage, uden at vi forlanger, at det skal kunne betale sig eller skabe et forretningspotentiale for os. Pengene er øremærket med udgangspunkt i vores finansielle bundlinje,” forklarer Claus Strue Frederiksen.

Claus Strue Frederiksen er velkendt i CSR-miljøet for at have en kritisk kant til virksomhedernes samfundsansvar og er også tidligere citeret her på Økonomisk Ugebrev i forskellige sammenhænge. Han er Ph.d. i filosofi med særligt fokus på virksomhedernes ansvarlighed.

”Jeg har aldrig forstået, at erhvervslivet har retten til udelukkende at arbejde i egen interesse. Virksomheder skal generere profit, ingen tvivl om den sag. Men det er ikke sikkert, at tiden er til også at maksimere profit. Det svarer til, at man til en jobsamtale hævder, at man skam er den bedste kollega, men kun når det kan betale sig for én selv. Ikke mange vil blive ansat med det udgangspunkt,” siger Claus Strue Frederiksen.

Allerede for elleve år siden da Gubras stiftere, Niels Vrang og Jacob Jelsing, søsatte medicinalvirksomheden var tanken at indskrive sociale og klimaforhold i forretningen på en ny måde. ”Det narrativ, som win-win logikken bygger på, kan være meget fornuftig, men spørgsmålet er, om der ikke er et behov for at gøre noget nu og agere hurtigere. Det mener vi, og det kommer til at koste, og det er vi indstillet på,” siger Niels Vrang.

Den nye CSR-strategi og rapportering i Gubra lanceres senere på året og er udviklet med udgangspunkt i metoden USR – Unified Social Responsibility, som Claus Strue Frederiksen i samrbejde med Vincent F. Hendricks har beskrevet i bogen ”Kæmp for Kloden” (Se anmeldelse og interview her ). Gubra er i dag en markant spiller indenfor præklinisk forskning og i den danske life science-branche.