Mening i arbejdslivet er det, der betyder mest for danskernes arbejdslyst. Det blev kortlagt, da TNS Gallup og Institut for Lykkeforskning udarbejdede deres årlige indeks for ”God Arbejdslyst” i foråret 2018. Når man som leder skal øge arbejdsglæden for medarbejderne, er det altså meningen, der har størst betydning. Men hvad vil det sige, at arbejdet giver mening, spørger iværksætter, forfatter og foredragsholder Jonathan Løw i denne kommentar.

 


 

Den britisk-amerikanske ledelsesekspert og forfatter Simon Sineks nye bog, ”Find dit hvorfor”, er opfølgningen på hans globale bestseller ”Start med hvorfor”, som fulgte efter det tredje mest sete foredrag på YouTube nogensinde – ”Start with why”. Hovedpointen er, at vi i hverdagen bruger al vores energi på at tale om, hvad vores organisation arbejder med, og hvordan vi gør det.

Tilbage står imidlertid hvorfor vi arbejder. Altså hvorfor er organisationen sat i verden, og hvorfor giver arbejdet mening for den enkelte? Disse spørgsmål rejste Simon Sinek i sin første bog, og i ”Find dit hvorfor” kommer han med konkrete værktøjer til at finde frem til dette hvorfor, med anvisninger til, hvordan dette hvorfor med fordel kan implementeres i organisationen.

Mening er et ord med mange betydninger

I undersøgelsen fra TNS Gallup og Institut for Lykkeforskning gennemgås en række interessante dimensioner ved begrebet mening. De er blevet stadigt mere væsentlige, efterhånden som netop arbejdspladsens betydning for vores oplevelse af meningen har været stigende igennem de seneste årtier.

Eftersom mening udgør en væsentlig del heraf, har også opdagelsen af de forskellige dimensioner af mening været væsentlig. Især Simon Sinek har i den forbindelse været en utroligt vigtig stemme, og hans store fokus på ”why” har først og fremmest drejet sig om at italesætte, at det meningsfulde arbejde skal kunne bidrage til noget større – indad til én selv og udad i fællesskabet med kollegaer.

Det er, når værdier bliver til værdihandlinger, at værdierne får betydning. Det er, når strategien bliver til en kultur, at det kan registreres på de forskellige bundlinjer

 

Da ”Start with why” først kom frem, forenklede mange det til et spørgsmål omkring markedsføring. Det skyldtes, at det især var Sineks TED Talk der blev set af mange, og i den brugte Simon Sinek Apple som et eksempel på, hvorledes Apple var noget helt specielt grundet virksomhedens grundfortælling.

Derfor blev Sinek desværre af nogle opfattet som en smart tilgang til markedsføring og storytelling, men ”Find dit hvorfor” er så meget større og væsentligere end blot simpel marketing. Når man finder sit hvorfor, er det ikke en kommunikations- eller marketingøvelse. Det er en grundlæggende rejse ind i, hvorfor organisationen er sat i verden, og hvordan det for den enkelte giver mening at arbejde i lige præcis dén organisation.

Når man ”finder sit hvorfor” med Simon Sinek samt implementerer dette i sin kultur og ikke kun som vision eller strategi, er alle disse fire dimensioner inddraget i tænkningen. Man kan så vælge at fokusere på én eller flere af dimensionerne, og kigger man igen på det førnævnte TNS Gallup studie, er det især den indre mening, der slår ud, når man måler på effekten af arbejdet med mening.

Det peger også på, at hvis man blot forstår Simon Sinek som en smart måde enten at markedsføre sig på eller at få formuleret et ”why” for organisationen, misser man reelt det største af potentialerne.

Italesæt meningen

”Find dit hvorfor” bør i ligeså høj grad handle om, at lederen sammen med de enkelte medarbejdere får italesat, hvad der giver mening i arbejdslivet og hverdagen. Dvs. arbejder vedkommende med nogle opgaver, der giver mening, og føler personen, at han eller hun får udlevet sine drømme og kompetencer igennem de konkrete arbejdsopgaver og måder, tingene gøres på – dvs. hvad og hvordan.

Her bliver dette ”hvorfor” konkret, for hvor øvelsen omkring at formulere et ”hvorfor” kan være nok så meningsfyldt, er det først, når dette hvorfor omsættes i handlinger og daglig ledelse og kultur, at resultaterne skabes.

Det er, når værdier bliver til værdihandlinger, at værdierne får betydning. Det er, når strategien bliver til en kultur, at det kan registreres på de forskellige bundlinjer. Det er ikke nok at starte med hvorfor. Du skal både starte og slutte med det!