Den meningsfulde virksomhed: Når der går politisk kamp i den interne organisering, så opstår der risiko for at medarbejdere enten bliver intrigante, at der opstår magtkampe eller en decideret modarbejdelse i det skjulte. Der spredes en negativ energi, som en virus i organisationen med usikre ledelsesmæssige konsekvenser. Ledere skal være robuste og også ukuelige for at vise lederskab under politiske magtkampe. Sådan skriver dr. mult. og associeret partner ved Copenhagen Coaching Center, Morten Paustian, i denne kommentar til lederskab i den meningsfulde virksomhed.


De seneste år har begrebet resiliens været på manges læber. Begrebet kan finde sit synonym i modstandsdygtighed, dvs. evnen til at kunne håndtere pres og modstand. Politiske magtkampe, også i erhvervslivet, er spild af ressourcer, og ansporer til en dysfunktionel tænkning som ødelægger skabende og værdifulde kræfter. Det kan især være en daglig pine for mange medarbejdere i større organisationer.

Også i vigtige forandringsprocesser om at finde ”det større formål” kan magtkampe overskygge alt andet arbejde og fjerne fokus fra det væsentlige. Det er desværre ikke usædvanligt. Og det kræver ikke bare ledelsesmæssig resiliens, men også en ukuelighed at vise lederskab under politiske magtkampe.

I organisationer, hvor magtkampe florerer som en virus, opstår der typisk grupperinger, interne alliancer og forsmåede følelser. Enten drejer det sig om at beskytte sine domæner, dvs. at vende sig bort fra helheden, eller om at gå i krig om ressourcer og ansvarsområder – at tilrane sig nye territorier og magtbaser.

Den ukuelige leder fokuserer alene på det væsentlige. Han eller hun fastholder sig selv i en skabende position og undgår dårligdomme om andre.

Det kan organisatorisk set skabe en grundlæggende usikkerhed og en følelsesmæssig tilstand af ledelsesmæssig afmagt. Det kan blive en intern kamp, hvor det at tage fra hinanden og bekæmpe andre afdelinger synes at ligge implicit i de indgåede alliancer.

Den enkelte medarbejder og leder kan ligefrem spejle deres ansvarsområder i trusselsbilleder og styrkeforhold. Det bliver en dyrkelse af modstand – og ikke et ”purpose.” Det er ikke givende for nogen. Det er her behovet for et andet ledelsesbegreb presser sig på, og det er ukuelighed.

Vi træner ukueligheden, når vi skærper vores abstraktionsniveau og bevidstgør os de menneskelige tilbøjeligheder og bevidsthedsmæssige afgrænsninger. Der øger vi vores grad af ukuelighed, og vi udvikler vores ledelsesmæssige kapacitet. Vi falder ikke ned i ’de små følelsers vold’ eller for så vidt bliver taget ’til gidsel af en politisk dagsorden’.

I Copenhagen Coaching Center arbejder vi med protreptikken som en integreret del af vores lederudviklingsforløb og uddannelser. Protreptik betyder at vende sig moddet væsentlige. Det var oprindeligt en filosofisk dialogform, som den græske filosof Aristoteles udviklede til datidens ledere.

De skulle forberedes på deres egen fremtid. Blandt andet ved at bevidstgøre sig om betydningen af værdier og deres tilhørende begreber. I dag er der stadig et helt tydeligt behov for at vende sig imod det væsentlige; det, der skaber en viden om den menneskelige væren og bevidsthed som leder.

Den ukuelige leder fokuserer alene på det væsentlige. Han eller hun fastholder sig selv i en skabende position og undgår dårligdomme om andre. Den ukuelige leder stiller sig selv til rådighed for sine medarbejdere. Den ukuelige chef leder i kraft af sin væren, og bevæger sig med fred. Den ukuelige leder tilslutter sig ikke negative alliancer, men bevarer sin ydmyghed. I det lys træder roen frem selv i stormvejr. Den ukuelige leder bevarer sin frihed til at være skabende, på trods af den omsiggribende virus af politiske magtkampe.

I ledelseslitteraturen er der en stigende interesse for filosofi og psykologi, og det er der gode grunde til. Praksis af filosofi handler om at styrke og skærpe abstraktionsniveauet hos den enkelte medarbejder og leder. Praksis af psykologi drejer sig om at forstå menneskets tilbøjeligheder og bevidsthedsmæssige afgrænsninger. I en kombination har vi en viden om den menneskelige væren udfoldet som sammenhængskraft i en organisatorisk kontekst. Det er vigtig viden, når det drejer sig om at afvikle ophobet negativ energi og politiske dagsordener.

En ting er at være modstandsdygtig, hvilket kan være særdeles værdifuldt, men noget andet er at være ukuelig, dvs. at udfolde livskraften på trods af modarbejde, modstand og svære betingelser. Der er en vedholdenhed i ukuelighed, og der synes at være en utæmmet livskraft, som styrker og fastholder glæden ved lederskabet som omdrejningspunktet for det enkelte menneske.