I interview oplyser formand for God Selskabsledelse, Lars Frederiksen, at komiteen de kommende år vil følge den internationale tendens i god selskabsledelse. Især de nye engelske anbefalinger kan blive forbillede for senere danske justeringer. ”Med de mange udenlandske investorer på det danske aktiemarked, må vi forholde os til de internationale spilleregler,” siger han.

ØU: England har jo historisk være frontløber omkring anbefalinger om god selskabsledelse, og de har i høj grad dannet den internationale tendens og best practice. Kigger I i komiteen på de ret markante nydannelser i de engelske anbefalinger?

LF: ”Vi er opmærksomme på, at der i juli 2018 er kommet en opdateret version af den engelske Corporate Governance Code, og implementeringen af det justerede regelsæt vil blive fulgt med interesse af Komitéen i det kommende år. Det forventes at blive anvendt til inspiration for fremtidige opdateringer af de danske Anbefalinger for god Selskabsledelse.”

 

En virksomhed er ikke noget uden medarbejdere og en tilhørende kultur. Og en virksomhed er heller ikke noget uden et purpose

 

Et af de nyere områder i anbefalingerne, er at bestyrelsen, herunder formændene for de enkelte bestyrelsesudvalg, har selvstændig pligt til at holde sig opdateret med, hvad aktionærerne og andre interessenter mener om selskabet. Så det er ikke kun aktionærerne, der skal være proaktive. Også selskabet selv?

”I komiteen har vi jo allerede overfor selskaberne givet udtryk for, at vi finder det gavnligt, at man kommunikerer med aktionærer og andre interessenter, herunder også at formanden skal være mere tilgængelig. Det er for tidligt at sige noget klart om, hvorvidt vi skal gå længere ad den vej herhjemme. Men det er også klart, at det er en trend, at det aktive ejerskab – og dialogen mellem selskab og interessenter, kommer til at fylde mere og mere.”

I de nye UK anbefalinger trækkes der nogle klare linjer mellem god selskabsledelse og sammenhængen over til, at selskabets ledelse skal have fokus på en langsigtet bæredygtig udvikling for selskabet, og det skal i årsregnskabet beskrives, hvordan ledelsen ser på muligheder og risici for at skabe en langsigtet sund udvikling for selskabet. Det fastslås også, at bestyrelsen skal overvåge og sikre, at virksomhedskulturen, så der er overensstemmelse med virksomhedens purpose, værdier og strategi?

”Ja, det er en rigtig spændende udvikling, hvor man vel kan sige, at G’et i ESG begynder at smelte sammen med E’et og S’et. Jeg tror da, at det er noget vi kommer til at diskutere i komiteen, når vi skal igennem en større revision. En virksomhed er ikke noget uden medarbejdere og en tilhørende kultur. Og en virksomhed er heller ikke noget uden et purpose. Så det giver fuldstændig mening at arbejde i den retning. Hvordan det kan implementeres i danske anbefalinger, har vi ikke overvejet nærmere.”

I de nye engelske anbefalinger lægges også vægt på, at selskaberne i endnu højere grad forklarer, hvad de gør, og hvad de tænker, fremfor blot box ticking, altså med ikke forklarende ”ja, vi følger”?

”Jeg synes, at det er en god tilgang, for virksomheden tilfører jo ikke værdi ved blot at sige, ja, vi følger. Det kunne oplagt være interessant at drøfte herhjemme, hvordan vi kunne tage nogle flere skridt i den retning.”

I de engelske anbefalinger indgår det nu også, at hvis der er aktionærer svarende til tyve procent af de afgivne stemmer på generalforsamlingen, der stemmer nej til ledelsens forslag, så skal ledelsen efterfølgende redegøre for, om man agter at tage actions i den anledning?

”Umiddelbart vil jeg gerne se, hvordan den ordning fungerer i praksis, før jeg har en holdning til det. Det er jo normalt ikke den måde, vi driver ejerskab og governance på i Danmark. Enten bliver forslag vedtaget eller forkastet. Alene det forhold, at flere store investorer nu offentliggør voting records, vil sikkert få bestyrelserne til at forholde sig til, hvorfor der er mange nej-stemmer på generalforsamlingen. Er det eksempelvis på grund af en proxy rådgiver, som ikke har forstået selskabets særlige forhold?”

På den kortere bane lægger I op til at tage højde for aktionærrettighedsdirektivet i anbefalingerne?

”En af konsekvenserne af det kommende aktionærrettighedsdirektiv, som skal være indarbejdet i dansk lovgivning næste sommer, vil formentlig være, at vi begrænser antallet af anbefalinger. Mange af vores anbefalinger om ledelsesaflønning bliver på den ene eller anden måde formentligt implementeret i dansk lovgivning, og vi vil undgå dobbeltkonfekt ved også at have det samme i anbefalingerne.