Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind vil genindføre filosofikum på landets højere læreanstalter for at styrke fremtidens arbejdsstyrke til at modstå automatisering og datadrevet intelligence. Arbejdsstyrken skal, ifølge Pind, ”forstå mere end blot det næste kvartals resultater”.

Interview: I opgavebeskrivelsen til den nedsatte inspirationsgruppe nævnes Fremtidens Arbejdsmarked som det første punkt, der skaber et behov for et moderne filosofikum. Hvad kendertegner det arbejdsmarked, du ser i horisonten?

”Det er med forsigtighed, at jeg forsøger at sige noget om fremtiden, der som bekendt ifølge Storm P. er svær at spå om. Det, jeg er optaget af er, hvordan vi gør medarbejdere og mennesker i stand til at håndtere den udfordring som automatisering og datadrevet intelligence stiller os. Spørgsmålet er, hvordan vi håndterer det, og bedst af alt, hvordan vi mestrer den udfordring. Maskinen skal fortsat være lærling og mennesket dens mester.”

Med finanskrisen fik vi udstillet grådigheden. Vi erfarede, hvad manglende kultur kan få af konsekvenser. Samtidig så vi på reklamer om, at alle har ret til et lækkert køkken, hvilket er vrøvl. Det har man ikke ret til, hvis man ikke er indstillet på at bestille noget.

Hvordan vil et moderne filosofikum – der primært målretter sig mod akademikere – imødekomme de grupper på arbejdsmarkedet, der først bliver ramt af begrænserede jobmuligheder – fx service, praktiske opgaver og rutineprægede job?

”Jeg tror, at vi i Danmark endnu ikke er så udfordret, fordi mange jobs, som eksisterer i udlandet, ikke findes hos os. Men automatisering vil også ramme danske arbejdspladser. Det, jeg gerne vil sikre, er, at fokusere på dannelse og filosofi. Jeg er overbevist om, at kompetencer som kreativitet, holistiske perspektiver, skabelse af sociale relationer og rummelig tilgang til opgaver bliver afgørende på fremtidens arbejdsmarked. De kompetencer er ikke kun forbeholdt folk, der læser på universitetet. Det er for så vidt vigtigt for alle, at kunne mere end sit fader vor, fordi mange vil opleve at skulle skifte job og arbejde med helt nye områder. Den omstillingsparathed er jeg overbevist om styrkes gennem klassisk dannelse præsenteret i en moderne kontekst. I forhold til andre uddannelser, så vil jeg afvente det nedsatte inspirationsudvalgs endelige anbefalinger.”

I moderne ledelsesteori er ideen om ”autentisk ledelse” dvs. det at være i overensstemmelse med sine værdier – et centralt tema. Er det den type lederskab, du efterlyser?

”Med finanskrisen fik vi udstillet grådigheden. Vi erfarede, hvad manglende kultur kan få af konsekvenser. Samtidig så vi på reklamer om, at alle har ret til et lækkert køkken, hvilket er vrøvl. Det har man ikke ret til, hvis man ikke er indstillet på at bestille noget. De var og er begge udtryk for en kulturkrise og et skrig på, at det ikke er nok blot at tænke på det umiddelbare nære. Vi har stiftet bekendtskab med et sådan syndefald hos stort set alle autoriteter. Så, ja jeg mener det er vigtigt, at man forstår mere end blot det næste kvartals resultater.”

Din kollega finansminister Kristian Jensen har italesat den tillidskrise, som både de politiske ledere og erhvervslivet oplever af forskellige årsager? Hvordan kan et moderne filosofikum rette op på tilliden mellem magthavere og befolkningen?

”Med udgangspunkt i mit eget politiske virke, så er jeg enig i, at der er tegn på en politisk ledelseskrise, som jeg identificerer ved, at vi politikere er blevet nogle bestemte typer. Tidligere var politikere standsrepræsentanter, fagforeningsmanden, erhvervsdirektøren eller andre som repræsenterede noget meget tydeligt. Mange, som er valgt i dag, repræsenterer kun sig selv, og det er nok svært for mange at genkende. Det har på mange måder udmagret ledelsesrollen. Nogle mener, at ledelsestyper som Mærsk Mc-Kinney Møller eller Hans Skov Christensen, der begge havde kulturel forståelse, ikke kommer igen. Men jeg er optimist, når jeg taler med erhvervsfolk – fx i disruptionsrådet – i forhold til forståelsen for, at politikere og erhvervsliv er i samme båd. Når staten må redde Danske Bank, så har vi et fælleskab. Den forståelse om, at vi hænger sammen synes jeg er under udvikling og i bevægelse.”

Hvis du får gennemført et moderne filosofikum, hvad er succeskriteriet?

”Min grundambition er at udvikle fremtidens arbejdsstyrke til et virksomt liv. Det er jeg meget bevidst om, og jeg har fx også lavet sprogbrugen om, så jeg ikke taler om nytte, men om gavn. Det kan man mene om hvad man vil. Gavn er for mig et bredere begreb og et mål i sig selv for værdiskabelse. Det handler for mig om, at de kandidater som udklækkes har det faglige og filosofiske fundament for et virksomt liv. Og det kan man ikke måle her og nu, det kommer til at tage tid, fordi det handler om at styrke det indre menneske. Danmark står allerede godt i forhold til globaliseringen og jeg mener, at dette initiativ er et element i at fastholde og udvikle den position. Selvforståelse og evnen til kritisk at vurdere situationer er her hele pointen.”

Hvordan hænger regeringens gennemførte lov om at begrænse mulighederne for at kunne tage to videregående uddannelser sammen med ”krav om omstillingsparate medarbejdere, der evner selvstændigt at lære gennem hele livet?”

”Jeg trådte ind midt i den diskussion, men der er undtagelser, der sikrer at det kan lade sig gøre. Når det er sagt, så er der en virkelighed der hedder, at uddannelse er dyrt, og jeg synes det er rimeligt, at man skal benytte sin uddannelse for en tid, inden man kan fortsætte i en ny uddannelsesretning. Men personligt vil jeg gerne have grænsen for, hvornår det kan lade sig gøre, længere ned.”

I opgavebeskrivelsen beskrives et nyt ”vi”. Forudsætter det ikke et ”dem”? Skal et moderne filosofikum efter din mening også introducere fx kinesisk og arabisk filosofi?

”Det ”vi”, som jeg taler om har en let national tone. Det handler om Danmark. Det er derfor også en erkendelse af, at det Danmark vi fx havde i 70´erne ikke er det samme som i dag. Spørgsmålet er, om vi kan komme den større opdeling i samfundet, som vi oplever, til livs gennem øget fokus på dannelse. Det er vel egentlig i bund og grund det spørgsmål, som fx Grundtvig arbejdede med, nemlig om man kan benytte dannelse og uddannelse til at fremme en folkeånd. Det er helt sikkert også min hensigt.”

Du har ikke inviteret fagfilosoffer med i arbejdsgruppen. Er det et udtryk for at det er den anvendte filosofi, der skal fremmes – og ikke udvikling af filosofien for filosofiens egen skyld?

”Jeg har tænkt, at det skulle være nogle engagerede mennesker, der har en forpligtelse til at trække på eksterne kapaciteter – herunder også fagfilosoffer, hvis gruppen vurderer, at det er afgørende. Men det er også vigtigt at forstå, at jeg ønsker et moderne filosofikum, der er bredere og forholder sig til aktuelle udfordringer. Men fundamentet skal stadig bygges på nogle af de klassiske idehistoriske tænkere, og det er for så vidt ”work in progress”, og dermed ikke udtryk for et endeligt udtryk – tværtimod.”