Ledere ansat i en virksomhed, hvor en større etisk skandale har raset, får devalueret værdien af deres arbejde på arbejdsmarkedet, selvom de personligt er helt uskyldige og aldrig har været i nærheden af den konkrete sag. Ledere fra lande med en stærk governance- og lovgivningsstruktur, f.eks. Danmark, straffes økonomisk hårdere for ugerninger sket hos en tidligere arbejdsgiver.

Det viser en undersøgelse, foretaget af og udgivet i seneste Harvard Business Review. Undersøgelsen konkluderer, at ledere fra skandaleramte virksomheder – som f.eks. Volkswagen i Dieselgate-sagen, Nordea i Panama Papers afsløringerne, Mærsk i sagen om uansvarlig skibsophugning eller Danske Bank i hvidvaskningssagerne – straffes med lavere løn på arbejdsmarkedet, når de efterfølgende skifter arbejdsplads.

Harvard Business Press har undersøgt lønforhold i mere end 2000 toplederjobskifte – herunder i 18 procent af tilfældene et skifte fra et skandaleramt firma gennem et executive search firma til en ny lederstilling i andet ”uplettet” firma. Samlet set honoreres denne gruppe ledere med fire procent lavere løn i forhold til ligestillede fra ikke-skandale ramte virksomheder. Opgørelsen sammenligner ledernes nuværende løn med den årlige gennemsnitlige løn fra den tidligere stilling.

We found that scandal penalties are more pronounced in countries with stronger regulatory and governance systems, such as the United States and Denmark, where executives with scandal firms on their résumés receive compensation more than 6% lower than that of other executives

I lande med en stærk governancestruktur og robust lovgivning, f.eks. Danmark og USA, er devalueringen endda større: ”We found that scandal penalties are more pronounced in countries with stronger regulatory and governance systems, such as the United States and Denmark, where executives with scandal firms on their résumés receive compensation more than 6% lower than that of other executives” skriver Harvard Business Press i artiklen til undersøgelsen.

Professor of Business Administration Boris Groysberg fra Harvard Business School og hans folk, som står bag undersøgelsen, har med andre ord vist, at imagetab gennem involvering i etiske skandalesager kan få helt konkrete økonomisk konsekvenser for alle organisationens ledere i deres fremtidige karriereforløb.

Undersøgelsen har udelukkende kigget på lønforskellen i det første år efter jobskiftet. Dermed kan det økonomiske tab være relativt højere, hvis det antages at tabet fortsætter i flere år efter jobskiftet. Og det er der god sandsynlighed for, da den indledende kompensation i et job særligt er afgørende for det fremtidige lønniveau. Dermed kan det økonomiske tab blive betydeligt, set over et langt karriereforløb.

Ikke bare er der økonomiske risici for den enkelte leder ved at være tidligere ansat i en skandaleramt virksomhed. Også jobmobiliteten kan lide et knæk – og så endda med tilbagevirkende kraft. En europæisk headhunter fortæller således i undersøgelsen om helt generelle problemer ved at genplacere en topleder, der tidligere har arbejdet for en skandaleramt bank, også selvom den administrerende direktør havde forladt selskabet flere år før skandalen rullede. ”Det er for risikabelt, selv om han har været ude af banken i 10 år, kan jeg ikke overveje ham til denne søgning (Topleder-søgning, Red.)” citeres headhunteren for, i artiklen vedrørende de kvalitative konsekvenser.

Analysen giver ikke anbefalinger til, hvordan man som leder kan reducere risici for etiske skandalesager. Det kan man til gengæld finde i et brief fra det engelske Institute of Business Ethics (IBE) om deres seneste analyse af ”Corporate Ethics Policies and Programmes.” Heri gennemgås, hvordan ledere kan engagere medarbejdere på alle niveauer som såkaldte ”etiske ambassadører.” Ideen er at udpege en kreds af medarbejdere, der i dagligdagen kan varetage udviklingen af virksomhedens etiske kultur og kompetencer ved at fokusere på dilemmaer og etiske snitflader.

Det er i sagens natur ikke en let sag, men med tydeligt formulerede etiske retningslinjer, træning i etik og samtale er det faktisk muligt at styrke en organisations etiske bevidsthed, højne de etiske kompetencer og dermed reducere risikoen for brodne kar, der fører til etiske skandalesager. Analyser fra IBE viser, at de udpegede etiske ambassadører i organisationer medfører generelt stigende indsigt i virksomhedens værdigrundlag og ikke-finansielle formål.