Onsdag i denne uge blev en historisk dag for det aktive ejerskab i den vestlige verden. På ExxonMobiles generalforsamling i Dallas blev verdens største olie- og gasselskab tvunget af 62% af aktionærerne til fremover at offentliggøre en analyse af, hvad Paris Aftalens mål om maksimalt to graders temperaturstigninger, vil betyde for selskabet.

Sagen er bemærkelsesværdig, fordi ExxonMobiles ledelse og et flertal af aktionærerne i næsten 20 år har afvist lignende forslag om, at selskabet skulle ændre kurs som følge af den globale opvarmning. Men det er også markant, at gennembruddet for aktionærerne skyldes, at selskabets største aktionærer, Blackrock, State Street og Vanguard, formentlig har stemt for forslaget, frem for at støtte ledelsen eller forholde sig passive, som de som oftest gør. Det samme kursskifte har de foretaget de seneste uger i forhold til andre olie- og gasselskaber som Occidental Petroleum og PTT.

De to største proxy voting selskaber, ISS og Glass Lewis, støttede også ExxonMobile forslag.Disse proxy rådgivere har også indflydelse på, hvordan store aktionærer stemmer på danske selskabers generalforsamlinger. Dermed tegner der sig en helt ny situation, hvor aktive og ansvarlige investorer kan nå over de magiske 50% af stemmerne, der er behov for, for at presse topledelsen og bestyrelsen i de største kul-, olie- og gasbaserede selskaber – i forhold til den nye klimavirkelighed.

Der er dog grænser for, hvor detaljeret aktionærerne kan blande sig i de konkrete strategier og daglige forretninger. Det blev tydeligt på Shells generalforsamling 23. maj, hvor et aktionærforslag om selskabets tilgang til klimaudfordringerne blev forkastet af mere end 90% af de stemmeberettigede. Det skete med den hovedbegrundelse, at det var udtryk for en for detaljeret indblanding i ledelsens opgaver og ansvar.

Exxon Mobile har ignoreret investorernes bekymringer om klimaændringer for længe. Afstemningen sender et klart budskab om, at Exxon-Mobiles bestyrelse må se en grønnere fremtid

Forslaget, som vandt tilslutning på ExxonMobiles generalforsamling, var fremsat af mere end 50 institutionelle investorer. Konkret lyder det på, at ExxonMobile fra næste år skal offentliggøre en årlig vurdering af de forventede langsigtede på-virkninger af selskabet, som følge af den teknologiske udvikling og den politik, der forventes at blive gennemført som følge af den globale opvarmning. Nærmere bestemt skal ledelsen fremover offentligt vurdere, hvad det betyder for selskabets olie- og gasreserver i 2040 og senere, at man må forvente faldende efterspørgsel efter selskabets produkter som følge af den regulering politikerne efter alt at dømme må indføre for at overholde Paris Aftalen og to grader målsætningen.

”Exxon Mobile har ignoreret investorernes bekymringer om klimaændringer for længe. Afstemningen sender et klart budskab om, at Exxon-Mobiles bestyrelse må se en grønnere fremtid. Fortsat afvisning af investorerne er ikke længere en mulighed, sagde en repræsentant for New York State Common Retirement Fund efter generalforsamlingen. CalPERS investeringsdirektør tilføjede, at aktionærerne nu har gjort det klart, at man forstår de risici, som klimaændringerne repræsenterer. Det er nu op til Exxon at integrere klimarisicirapporteringen i praksis.

En ny rapport fra CDP og Global Investor Coalition peger på ExxonMobile som den næstdårligste ud af ti olie- og gasselskaber, når det gælder åbenhed omkring, hvordan selskaberne vil tilpasse deres forretninger til to-graders-scenariet. Hertil kommer, at ExxonMobile har været mindre tilbøjelig end de øvrige olie- og gasselskaber til at gå i dialog med aktionærerne, bl.a. om deres fremskrivning af efterspørgslen efter olie og gas i 2040, som er markant højere end fremskrivningerne fra FN’s klimapanel. En række institutionelle investorer havde planlagt at fremlægge lignende forslag på Chevrons generalforsamling. Men efter at selskabet har lovet frivilligt at offentliggøre en del af de ønskede informationer, frafaldt de forslaget. Til gengæld blev lignende forslag afvist af et flertal af aktionærerne på forårets generalforsamlinger for Duke Energy, Southern Co og Dominon.

Den nye udvikling kommer på et tidspunkt, hvor aktivt ejerskab gennem stemmeafgivning er præ-get af markante og stik modsatte tendenser. På den ene side opfordres der til mere aktivt ejerskab fra den danske regering, OECD, EU og FN. På den anden side er den amerikanske Trump-regering muligvis ved at trække USA ud af Paris-Aftalen, samtidig med at den arbejder helt konkret på at indføre reformer, der vil gøre det vanskeligere, hvis ikke umuligt, for investorerne at anvende deres stemmeret til at påvirke amerikanske børsnoterede selskaber.

Artiklen er skrevet af Erik Alhøj, direktør for Engagement International, som rådgiver institutionelle investorer om engagement og ansvarlige investeringer i samarbejde med MSCI ESG Research.

Læs hele udgivelsen her