Et dramatisk udskilningsløb er i gang mellem de virksomheder, som fortsætter deres forretning uændret, og fremtidens virksomheder, som har indset, at de kun kan overleve det nye klima-paradigme, ved ikke kun at reducere deres CO2 udledning til stort set nul, men samtidig opbygge et højt management niveau på området og rapportere åbent til investorerne og den øvrige omverden om deres planer, initiativer og resultater.

To tredjedele af de 100 børsnoterede selskaber i verden, som har størst betydning for klimaændringerne, har reduceret deres udledning af CO2 de seneste tre år. En stigende andel af disse energi-, cement- og stålvirksomheder er godt i gang med at forbedre deres håndtering af de klimarelaterede risici og forretningsmuligheder. Men mere end halvdelen har fortsat et lavt management niveau på området.

Formålet med engagementdialogen, som typisk foregår på to årlige conference-calls eller face to face møder, er at påvirke virksomhederne til at indstille deres forretning på det nye klimaparadigme efter Parisaftalen

Det er hovedtendensen i den engagement dialog, Engagement International har haft med selskaberne, på vegne af institutionelle investorkunder, siden begyndelsen af 2016. På basis af data fra MSCI ESG Research er de udvalgt som dem, der råder over de største reserver af kul, olie og gas og dermed er ansvarlige for den største fremtidige udledning af CO2 – herunder de virksomheder, som er ansvarlige for den største udledning her og nu, og dem, der udviser den højeste CO2 intensitet i forhold til omsætningen.

Formålet med engagementdialogen, som typisk foregår på to årlige conference-calls eller face to face møder, er at påvirke virksomhederne til at indstille deres forretning på det nye klimaparadigme efter Parisaftalen. Det gavner deres egen finansielle værdiskabelse, investorernes afkast og håndteringen af verdens stadig mere presserende klimaudfordringer. Her er de 100 udvalgte virksomheder helt centrale. Tilsammen har de ansvaret for mere end 80 procent af den potentielle fremtidige CO2 udledning fra kendte reserver ejet af børsnoterede virksomheder og tilsvarende knap halvdelen af den nuværende CO2 udledning, hvis der ses bort fra en vis dobbeltregning.

Nærmere bestemt drejer det sig om 23 kulselskaber, 22 olie- og gasselskaber, 37 el-forsyningsselskaber, ti cement producenter og syv stålproducenter. Virksomhederne er spredt over hele verden, heraf 38 med hovedkvarter i Asien, 20 i Europa og 20 i USA.

Russiske Gazprom råder over verdens største reserver af fossilt brændstof målt på potentiel fremtidig CO2 udledning. Da det fortrinsvis drejer sig om naturgas, som har en langt lavere udledning af CO2 end olie og især kul, og selskabet viser fremdrift og et medium management niveau på området, betragtes det som mindre kontroversielt end nr. to på listen; Coal India.

Coal India ekskluderes af mange institutionelle investorer med en grænse for kul og oliesand på 30 procent. Virksomheder på den forkerte side af denne grænse opgives på forhånd, fordi de ofte ikke har hverken planer eller muligheder for at bidrage positivt til Parisaftalen og to-graders-målsætningen. Men enkelte viser et positivt investeringssignal, fordi de formår at dreje deres forretning i en ny retning. Det gælder f.eks. australske Rio Tinto, som har frasolgt alle kontroversielle kulaktiviteter og nu specialiserer sig i udvinding af andre metaller, som bl.a. kan anvendes til el-biler.

Største CO2-udledning kommer fra Kina
Den største udledning af CO2 her og nu kommer fra den kinesiske elforsyningsvirksomhed Huaneng efterfulgt af Korea Electric Power. De baserer langt mere end 30 procent af deres elkraft-produktion på kul, ligesom næsten tre fjerdedele af el-forsyningsvirksomhederne i top-100-gruppen.

Men stadig flere elforsyningsvirksomheder har konkrete målsætninger og strategier for, hvordan de vil reducere deres CO2 udledning og bidrage til at begrænse klima-ændringerne ved at erstatte kul og olie med naturgas og vedvarende energi. Det gælder ikke kun europæiske selskaber som E.On, Energie og Enel, men også amerikanske, som stimuleret af institutionelle investorer vurderer, at det giver de bedste forretningsmæssige muligheder, uanset Trump regeringens afstandtagen fra menneskeskabte klimaudfordringer.