Økonomer, politikere og velhavere har ført befolkningen bag lyset de seneste årtier ved at bakke op om en økonomisk model, der siger, at fri konkurrence, markedskræfter, minimalstat og ulighed skaber størst mulig vækst og fremgang for alle. Denne model, economism, gavner kun de få, og den skaber lavere vækst, end hvis man tager hensyn til alle faktorer i samfundet og sikrer en bedre fordeling af værdierne. Sådan lyder budskabet fra den amerikanske juraprofessor og økonomikritiker James Kwak fra University of Connecticut.

I sin bog ”Economism” med undertitlen ”Bad Economics and the Rise of Inequality” giver han nutidens alment accepterede model det glatte lag. Så mange læsere vil nok straks kalde ham marxist, socialist, grøn eller religiøs – med hans påstand om, at større hensyntagen til alle i et samfund vil give et bedre liv for alle.

Men hans bog er en tanke værd, og man kan ikke ignorere hans benhårde kritik af de eksisterende forhold. Han skrotter ikke de grundlæggende principper for økonomien. Og han erkender, at der aldrig har været så megen velstand i verden som nu. Men hans pointe er, at udviklingen for de fleste kunne have været meget bedre, hvis der ikke blev brugt en model, som systematisk har samlet langt de fleste værdier hos en lille elite.

En elite, som tilmed har fået en overvældende politisk magt, som så igen snører flertallet og ophober endnu mere værdi i toppen af samfundet – som eksempelvis med den seneste amerikanske skattereform og angrebet på Barack Obamas sundhedsreform.

Dét, han kalder economism, er nogle økonomiske ideer og modeller – eller påstande – som gradvist voksede frem i efterkrigstiden med Friedrich Hayek og Milton Fridman som de vigtigste fortalere. De dannede grundlag for Margaret Thatchers og Ronald Reagans politik, og de kom til sidst til at danne skole på universiteter, i politik og i pressen.

Filosofien er den enkle, at voksende skatter fører til mindre indtjening, færre investeringer og færre jobs. Altså drejer det sig om at skære skatterne ned og begrænse staten og alle reguleringer, så markedet bliver frit. Hovedpunktet i economism er, at den har udviklet en særdeles enkel og let forståelig model, som enhver kan forstå. Den er bare ikke rigtig, skriver han.

De rigeste én procent har langt større værdier end nogensinde bortset fra en periode i 1920’erne, mens den gennemsnitlige amerikanske familie kun har otte procent mere end i begyndelsen af 70’erne

USA havde størst vækst i et par årtier efter krigen, og da var skatterne for private og virksomheder langt højere end i dag. I 50’erne havde den typiske direktør i et stort firma en løn, der var 20 gange så stor som gennemsnitslønnen for de ansatte. I dag tjener direktører 200 gange så meget. De rigeste én procent har langt større værdier end nogensinde bortset fra en periode i 1920’erne, mens den gennemsnitlige amerikanske familie kun har otte procent mere end i begyndelsen af 70’erne. Det er gået helt galt efter finanskrisen, der skyldes mange års dereguleringer og smarte finansieringsformer, der ikke gavner de fleste, kun økonomiens elite.

Økonomien fungerer ikke som hævdet, nemlig efter udbud og efterspørgel, da mange mekanismer typisk sættes ud af kraft. Medarbejderne og fagforeningerne har ikke den magt, de havde tidligere. De får ikke den andel af værdiskabelsen, de måske er berettiget til. Der er ikke et frit marked, når Microsoft, Facebook og Google opnår markedsdominans og sætter sig på en stor andel af indtjeningen for computere, internettet og annoncemarkedet sammen.

Den herskende økonomiske model er simpelthen for letkøbt, lyder budskabet. Den svarer til studiet for første års økonomistuderende, mener James Kwak, der henviser til et studie hos Den internationale Valutafond (IMF), der viser, at højere ulighed fører til lavere vækst, og at større omfordeling ikke har nogen virkning på vækst. En reduktion af uligheden vil føre til en større kage for alle og dermed skabe en mere vedvarende vækst og velstand.

Ulighed risikerer at føre til monopoler, men de ender altid med at blive selvødelæggende. Derfor er det nødvendigt at have en statsmagt, der kan regulere. For at komme economism til livs er det nødvendigt at lave en ny idé eller fortælling, der lægger vægt på et rigt menneskeliv og ikke bare økonomisk rigdom, hvor de ophobede rigdomme bruges bredt til gavn for flest mulige. Det vil ikke hæmme den økonomiske dynamik, tværtimod, skriver James Kwak.

Hugo Gaarden

James Kwak, Economics, 237 sider, Pantheon, 15,24 dollar plus forsendelse hos Amazon.