EU-kommissionens nedsatte ekspertgruppe for Sustainable Finance foreslår i sine foreløbige og første anbefalinger en konsekvent bæredygtig grøn vurdering af både nuværende og fremtidig finansiel regulering, så reglerne effektivt honorerer grønne politisk besluttede målsætninger. Opløftes ekspertgruppens forslag om håndfaste bæredygtige risikoberegninger til EU-lovgivning kan det radikalt ændre det finansielle systems kortsigtede investeringsincitamenter, vurderer både klimalobbyister og aktører i den finansielle sektor overfor Økonomisk Ugebrev.

EU-ekspertgruppen advokerer i rapporten fra 29. juni 2017 for, at EU-landene implementerer en bæredygtig stresstest, der sikrer bæredygtige (ESG) konsekvensberegninger af al finansiel regulering. Ekspertgruppen, der er sat i verden for at give EU-kommissionen anbefalinger til, hvordan bæredygtighedshensyn kan integreres i EU’s finanspolitiske lovramme, kritiserer bl.a. Solvency II-direktivets (gælder for forsikringsselskaber og pensionskasser) princip om markedskonsistens for bivirkninger, der utilsigtet straffer langsigtede bæredygtige investeringer eller medfører illikvide grønne aktiver. Ekspertgruppen stiller dermed kritiske spørgsmål til om Sovency II-direktivets ”langsigtede garantipakke” flugter med fastsatte klimamål.

Det er vi i AnsvarligFremtid som udgangspunkt glade for. Men vi er bekymret for at det bliver ved anbefalingerne og aldrig nedfældes eksplicit i lovformuleringerne, selvom ekspertgruppen foreslår netop dette

”Kernen i anbefalingerne er at udvikle bæredygtige hensyn inden for det finansielle system og ikke noget der sker ved siden af systemet. Det er vi i AnsvarligFremtid som udgangspunkt glade for. Men vi er bekymret for at det bliver ved anbefalingerne og aldrig nedfældes eksplicit i lovformuleringerne, selvom ekspertgruppen foreslår netop dette. Forslaget lægger op til øget plads for illikvide langsigtede investeringer, men vi er opmærksom på, at en grund til at vi har børsmarkeder er for at have likviditet. Derfor foreslår vi som supplement, at lovkrav om bæredygtighed rettes direkte mod investeringsprogrammer i ejede virksomheder, så det kan dokumenteres om politisk besluttede bæredygtige mål supporteres af de institutionelle investorer. På den måde, mener vi, at den langsigtede bæredygtighed kobles til den kortsigtede pengestrøm, som definerer et finansielt marked,” siger Lars N. Jensen, der er senioranalytiker for AnsvarligFremtid – en kampagne under 350 Klimabevægelsen i Danmark.

EU-ekspertgruppenkritiserer ikke kun Solvency II-direktivet for manglende inddragelse af ESG-faktorer og væsensforskellige tilgange, men adresserer tillige en række andre finansielle rammevilkår målrettet andre typer af investo-RER: ”THESE (ELTIF, EUSEF, UCITS, AIMFD, MIFID II, PRIIPS, etc. RED.) provisions do not specify what the integration of ESG factors means. This does not enable market organisation to reflect investment choices and should be clarified,” skriver ekspertgruppen.

Grøn investeringskløft på årligt 177 mia. euro

Forslagene fra EU-ekspertgruppen skal bl.a. sikre, at den årlige investeringskløft på svimlende 177 mia. euro fra 2012 til 2030 – i alt omkring 1,77 billioner euro – i forhold til at nå EU’s energipolitiske målsætninger ikke graves dybere af nye finansielle reformer, der ikke prioriterer bæredygtighed i nødvendigt omfang. Anbefalingerne fra ekspertgruppen er et led i fastlæggelsen af EU’s strategi for en bæredygtig finansiel struktur.

Nordeas Head of Group Sustainable Finance, Sasja Beslik, vurderer generelt at anbefalinger fra ekspertgruppen er et vigtigt bidrag til nødvendige forandringer i den finansielle sektor, men at manglende politisk vilje kan stå i vejen: ”Anbefalingerne er et godt skridt fremad, men vi har brug for tilsvarende politisk vilje, som vi så i Frankrigs beslutning om artikel 173, hvis noget af dette nogensinde skal realiseres. Det er brug for fast politisk engagement og lovgivning,” siger Sasja Beslik.

Frankrigs artikel 173 betragtes af mange som den mest innovative lovgivning rettet mod investorer i forhold til at indarbejde ESG-faktorer i rammebetingelser for investeringsstrategier.

Hvor den første bølge af EU-reformer efter finanskrisen generelt fokuserede på at gøre det finansielle systemmere stabilt og robust vil de næste finansielle reformer sigte på at understøtte langsigtet og bæredygtig vækst. Et centralt punkt er at sikre, at finansielle lovgivningsrammer harmonerer med ambitionen om en ”low-carbon-økonomi”, der bl.a. er udtrykt i EU’s mål om reduktion af drivhusgasemissioner med 40 procent inden 2030 samt målsætningen i Parisaftalen. Interesseorganisationen Finans Danmark oplyser at de senere på måneden tager stilling til ekspertgruppens udmeldinger.

Joachim Kattrup