Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) vil fortsat ”hive al olie og gas op fra Nordsøen” og løse klimakrisen ved at udvikle teknologi til at lagre CO2 i undergrunden. Meldingen kommer parallelt med Den Europæiske Revisionsrets konklusion om, at markedsudviklingen af geologisk lagring af CO2 har slået fuldstændigt fejl. Der er investeret milliarder i lagringsteknologien uden nævneværdig markedseffekt. Og nu har regeringen så afsat 100 mio. kr. til samme formål. Hvorfor? Er det for at købe politisk velvilje over for olieindustrien?

Forskningsverdenen udsender skræmmende og opgivende signaler om, hvorvidt Parisaftalens nødvendige CO2-reduktioner overhovedet kan realiseres. Sandsynligheden for, at verdenssamfundet kan sætte flueben ved målsætningen om maksimalt 1,5 graders global temperaturstigning vurderes f.eks. i et forskningsstudie fra Washington Universitet til at være kun én procent. Mange andre klimaforskere er desværre slet ikke så optimistiske, og de anser det for fuldstændigt usandsynligt.

 

På EU-plan er der siden 2012 bevilliget 2,1 milliard euro, uden at det har ført til fremskridt

Om det er årsagen til, at den danske olie- og gasindustri på sit årlige topmøde med klimaministeren i den forgangne uge debatterede markedet for geologisk lagring af CO2 i undergrunden – også kaldet CCS (carbon capture and storage) er tvivlsomt. Mere sandsynligt er det, at CCS teoretisk set rummer et stort forretningspotentiale. Derfor har Lars Christian Lilleholt i regeringens klimaudspil også øremærket 100 millioner kroner til CCS.

På topmødet bekræftede Lars Christian Lilleholt (V) at investere op mod 100 millioner kr. i CCS. Spørgsmålet er om det er ambitiøst nok til at åbne et marked og skaber et dansk CO2-eventyr?

Den Europæiske Revisionsret – EU’s uafhængige eksterne revisor – konkluderer i en rapport i denne uge, at ti års forsøg og milliardinvesteringer i markedstiltag og teknologier til CCS ”ikke har opnået de ønskede fremskridt.”

På EU-plan er der siden 2012 bevilliget 2,1 milliard euro, uden at det har ført til fremskridt. Godt 800 millioner euro er aldrig udbetalt, fordi programmerne har fejlet. 100 millioner danske kroner lyder i den sammenhæng ikke som stort politisk lederskab, men blot skillinger til at betale den gode historie i sagen – og måske legitimere nordsøolien lidt endnu.

Markedsbetingelserne eksisterer ikke

Problemet er også, at markedsbetingelserne for CCS slet ikke eksisterer, da CO2 p.t. er et værdiløst affaldsprodukt. Derfor investerer ingen i markedsudviklingen, på trods af at Danmarks undergrund faktisk er særdeles velegnet til formålet. Troen på, at politikerne beslutter sig for at gøre CO2-udledninger til en reel og mærkbar omkostning – og dermed også skaber de markedsøkonomiske incitamenter – er ganske enkelt ikke tilstede blandt investorerne.

Statsgeolog ved GEUS (De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland) Lars Henrik Nielsen vurderer på basis af tidligere udført kortlægning og forskning, at det geologiske lagringspotentiale i den danske undergrund er stort. Det danske lagringspotentiale i undergrunden vurderes at være på 24000 Megaton.

Beregnet på Danmarks CO2-udledninger i 2011 fra kraftvarmeværker, cementindustri og raffinaderier svarer det til at kunne lagre CO2 fra ca. 1000 års udledninger. Medregner man lagringsmuligheder i Nordsøen er der plads til endnu mere CO2 i den danske undergrund. Vores undergrund er dermed en potentiel givende forretning, og vi kunne lagre CO2 fra f.eks. Sverige, hvis granitundergrund intet lagringspotentiale har.

Der er ifølge EU’s revisionsret meget langt til, at teknologien kan bidrage væsentligt til CO2-reduktioner, og ikke mindst konkluderer EU’s revisionsret også, at markedet for geologisk lagring af CO2 for nuværende slet ikke eksisterer. Konsekvensen har været, at ”ingen investerer i teknologien” og ”ingen af programmerne har haft succes med at udbrede CCS i EU.” Rigsrevisionen konkluderer endvidere, at ”lovgivningsmæssig og politisk usikkerhed har været hæmmende.”

Økonomisk Ugebrev har forelagt ministeren EU’s revisionsrettens konklusioner om, at markedet ikke eksisterer, men ministeren mener at det er forskningen der skal støttes. ”Der er mange muligheder for at lagre CO2. Det kan også handle om optag i skove og jorde, eller om opsamling i byggematerialer eller andre nye teknologier, som endnu ikke er så udviklede. Det er alt for tidligt at begynde at tale om lagring i den danske undergrund, hvilket under alle omstændigheder vil skulle drøftes med Folketinget, hvis det skulle blive aktuelt. Nu skal vi først have tilrettelagt den fremtidige forskningsindsats – og det er blandt andet derfor, vi vil holde en konference om emnet her midt i november,” siger Lars Chr. Lilleholt (V), energi-, forsynings- og klimaminister.