Trump-regeringens bebudede udtræden af Parisklima-aftalen er et negativt signal, som kan få betydning for USA’s rolle som verdensleder. Men beslutningen vil formentlig ikke få afgørende indvirkning på hverken USA’s eller den øvrige verdens tilpasning til målet om at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under de to grader, som 195 nationer skrev endeligt under på sidste år, skriver direktør Erik Alhøj fra Engagement International i denne kommentar.

Ingen andre nationer har ønsket at følge Trump regeringen. USA kommer dermed til at stå alene udenfor den historiske aftale sammen med Syrien og Nicaragu

Sådan lyder hovedbudskabet i de mange reaktioner på den længe ventede beslutning 2. juni fra den amerikanske præsident. Helt afgørende er det, at Kina ikke, som mange frygtede, benyttede lejligheden til også at stige af aftalen, men tværtimod har bebudet en forstærket klimaindsats sammen med EU. Ingen andre nationer har ønsket at følge Trump regeringen. USA kommer dermed til at stå alene udenfor den historiske aftale sammen med Syrien og Nicaragua.

Derudover har mange amerikanske stater og hundredvis af virksomheder og institutionelle investorer forsikret, at de fortsætter med at støtte op omkring den internationale klimaaftale. Mest af alt fordi det bedst kan betale sig forretningsmæssigt nu, hvor prisen på vedvarende energi som sol og vind er stærkt på vej til at blive konkurrencedygtig med kul og andre fossile brændstoffer.

Den markedsmæssige realitet er også stærkere end den deregulering og tilbagerulning af Obamaadministrationens klimareformer, som Trump administrationen er i fuld gang med, viser en ny analyse fra MSCI ESG Research. Udover den stadig mere konkurrencedygtige vedvarende energi, skyldes det især, at efterspørgslen efter kul, olie og naturgas reduceres som følge af flere elbiler og et ønske fra mange lande om at være mindre afhængige af de olie og gas-producerende lande.

Business støtter Paris Aftalen
Det kom ikke som den store overraskelse, da præ-sident Donald Trump foran Det Hvide Hus i Washington for et par uger siden meddelte, at verdens største nation og anden største udleder af CO2 (efter Kina) ville trække sig fra Paris Aftalen, med mindre den blev genforhandlet til USA’s fordel. Endnu mere forudsigeligt var det, at en række nøglelande straks afviste at åbne for nye forhandlinger om den komplicerede internationale aftale, som er landet efter mange års vanskelige forhandlinger.

”Beslutningen er et tilbageslag for miljøet og for USA’s lederposition i verden,” skrev Goldman Sachs administrerende direktør Lloyd Blankfein i sit første officielle tweet nogensinde. ”Disse initiativer viser, at uanset USA’s position er momentum på klimaområdet ikke til at stoppe”, sagde Fiona Reynolds, direktør for investorsammenslutningen Principles for Responsible Investment (PRI)

280 af verdens førende institutionelle investorer forsøgte at overtale den amerikanske præsident til at støtte op omkring Paris Aftalen, inden han tog beslutningen om det modsatte. Kort forinden stemte mange af dem for et historisk aktionærforslag på ExxonMobiles generalforsamling, som med 62 procent flertal pålagde den stærkt modvillige ledelse fremover at redegøre for, hvordan forretningen skal tilpasses den nye klimavirkelighed. Faktisk var ExxonMobile også at finde sammen med andre kul-, olie- og gasgiganter som Chevron, Shell og BP, der anbefalede præsidenten at forblive i den internationale klimaaftale. Det samme gjorde de nye teknologigiganter Apple, Google, Microsoft, Facebook, Twitter, Amazon og Tesla sammen med hundredevis af amerikanske og internationale virksomheder, som er i fuld gang med at indrette sig efter de nye realiteter på klimaområdet. De ønsker forudsigelighed, lige konkurrencevilkår og mange af dem også en stærkere markedsregulering gennem en pris på CO2.

Halvdelen af USA’s største virksomheder, Fortune 500 selskaberne, har et mål for hvor meget de planlægger at reducere deres CO2 udledning og en strategi for at nå dertil. Samtidig vokser de selskaber der beskæftiger sig med ny energi langt hurtigere end de traditionelle, illustreret ved, at der nu er 373.000 arbejdspladser eller mere end dobbelt så mange ansatte i den amerikanske solindustri end i kulindustrien.

Endelig viser en ny analyse fra klimanetværket Ceres, at de 100 største el-producenter i USA har reduceret deres CO2 udledning med omkring 25 procent siden 2005. Det skyldes bl.a., at de i stigende grad baserer deres produktion på naturgas i stedet for kul med langt højere CO2 udledning. De to kilder står nu for samme andel på henholdsvis 32 og 34 procent, mens atomkraft bidrager med 23 procent, og vedvarende og renere energi står for 12 procent.

Artiklen er skrevet af Erik Alhøj, direktør for Engagement International, som rådgiver institutionelle investorer om engagement og ansvarlige investeringer i samarbejde med MSCI ESG Research.

Læs hele udgivelsen her