En lang række centrale aktører i bæredygtighedsdebatten mener, at regeringen politiserer omkring indfrielse af Verdensmålene. Kritikken går på, at regeringen udelukkende benytter sit eget regeringsgrundlag som målestok for Danmarks bidrag til indfrielsen af Verdensmålene. Flere af de tolv organisationer, der har indsendt svar i lukket høring, er stærkt kritiske, viser aktindsigt til Økonomisk Ugebrev Ledelse.

I den netop offentliggjorte Fremdriftsrapport sidestiller regeringen succeskriterierne for Danmarks bidrag til Verdensmålene med egne politiske mål. Regeringen tager ikke nok hensyn til de mål og underliggende indikatorer, som er formuleret af FN selv.

Politiseringen kritiseres af en række virksomheder og organisationer, der i en lukket høringsrunde op til offentliggørelsen af den endelige rapport har fået mulighed for at kommentere på regeringens forslag til Fremdriftsreformen for Verdensmålene. Høringssvar, som Økonomisk Ugebrev Ledelse har fået aktindsigt i.

Regeringens udsendte forslag til Fremdriftsreform for Verdensmål kritiseres desuden for at være mangelfulde ved bl.a. at udelade indikatorer for 15 af regeringens egne formulerede 37 målsætninger. Og det oplyses ikke, hvilke Verdensmål indikatorerne referer til. Forslaget har altså både været mangelfuldt og ikke givet svar på, hvordan regeringen har udvalgt indikatorerne for Danmarks bidrag til Verdensmålene.

Novo Nordisk opfordrer desuden regeringen til at inddrage flere interessenter i, hvordan indfrielsen af Verdensmålene skal måles. I aktindsigten fremgår det, at Finansministeriet ikke kan kommentere på den side af sagen. ”Jeg syntes det er relevant, at det bliver undersøgt, hvorledes de enkelte interessenter også kunne rapportere deres bidrag til fremdriften, da intentionen med Verdensmålene er, at det er alle der skal bidrage,” skriver Novo Nordisk i sit høringssvar.

at der er og har været meget politik i at definere de medtagne målsætninger og at ikke alle er enige i udvalget.

 

Kritikken fra Novo Nordisk ligger på linje med bl.a. 92-gruppens høringssvar, der kritiserer regeringen for ikke at sende forslaget til fremdriftsrapport i åben høring. 92-gruppen har i øvrigt netop udgivet en skyggerapport, som et modsvar til regeringens fremdriftsrapport. Særligt Novo Nordisk bemærker i sit høringssvar overfor Finansministeriet politiseringen og skriver direkte, ”at der er og har været meget politik i at definere de medtagne målsætninger og at ikke alle er enige i udvalget. Hverken Novo Nordisk eller jeg ønsker at politisere omkring disse, hvorfor du skal se kommentarerne som en måde, hvorpå der potentielt kan skabes et større link til Verdensmålene, som vi syntes mangler i rapporten.”

Leaving no one behind

Også Institut for Menneskerettigheder henleder regeringen på, at de valgte målsætninger udelukkende er udtryk for regeringens egne prioriteringer. ”Instituttet har ikke bemærkninger til udkastets figurer, men ønsker dog at understrege, at fremdriftsrapporten afspejler udviklingen i forhold til regeringens udvalgte prioriteter og målsætninger,” skriver Institut for Menneskerettigheder, der endvidere kritiserer regeringen for ikke at tage højde for ånden og grundprincippet i Verdensmålene om ”Leaving no one behind.”

”Selvom det af handlingsplanen fremgår, at Verdensmålene bygger på menneskerettigheder er det instituttets opfattelse, at der ved udvælgelsen af målsætninger og indikatorer i den danske handlingsplan kunne have været et stærkere fokus på menneskerettigheder, herunder princippet om ikke-diskrimination og om ”ikke at lade nogen tilbage””, skriver Institut for Menneskerettigheder.

Flere aktører peger netop på, at regeringen forsømmer princippet om ”leave no one behind”, der forpligter landene i aftalen om Verdensmålene til, at ” bestræbe sig på at nå først dem, der er længst bagved ”.

Danske Handicaporganisationer skriver, at ”Verdensmålenes fokus på princippet ”Leave no one behind” er ikke så fremherskende, som vi kunne ønske os (…).”

Hos DI bemærker man ved regeringens målsætning 8, om handelspolitikken til at sikre åbne markeder, at man med fordel kunne supplere ”med en indikator, der relaterer til de mindst udviklede landes adgang til global handel.” Et budskab, der også indskriver sig i princippet om ”leaving no one behind.”

Hos DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd efterlyser man også bredere mål i forhold til ”leaving no on behind” -princippet. ”Bidraget fra de internationale ung til ung-projekter er bredere end målsætning 36 (…) og generelt støtter et mere lige og inklusivt samfund, hvilket stemmer overens med verdensmålsprincippet: Leaving no one behind.”