Et stort flertal i EU Parlamentet har netop stemt EU-kommissionens første tre forslag til en omfattende bæredygtig reform for banksystemet videre i den politiske proces. Selvom alle aktører her i den indledende fase er enige om behovet for forandringer, venter nu et slagsmål af dimensioner om retten til at bestemme, hvad bæredygtige investeringer er, og hvor meget EU skal ”blande sig”.

Et stort flertal af medlemmerne af Europa Parlamentet stemte i denne uge med overbevisende stort flertal – 455 for og 87 imod – for EU-kommissionens forslag til en bæredygtig reform af det finansielle system, hvor der allerede er formuleret tre konkrete lovforslag. Forslagene er sendt i høring med udløb den 28. juli i år – med forventet vedtagelse i efteråret 2019.

Meget tyder på, at EUs politikere er meget opsatte på at vise politisk vilje til hurtigst muligt at dreje de finansielle rammebetingelser mod en klar og tydelig bæredygtig dagsorden. Den skal sikre visionerne i Parisaftalen og lukke investeringskløften på estimeret 1,77 billioner euro, som det ifølge Kommissionen vil kræve for at indfri politisk bestemte energi- og klimamålsætninger.

Kommissionen har nu Parlamentets opbakning til at arbejde videre og konkretisere lovforslagene endeligt i forhold høringssvar og til formuleringerne i resolutionen , hvor parlamentsdebatten kun førte til få kosmetiske ændringer fra den oprindelige fremsatte tekst fra Kommissionen. EU-kommissionen bibeholdte dermed indtil videre serveretten op til de kommende politiske forhandlinger og afstemninger.

Med de første tre forslag er det også tydeligt markeret, at EU-politikerne indtil videre er enig om, at forandringer er påkrævet i både den eksisterende finansielle lovgivning, i øgede oplysningskrav om bæredygtighed – herunder skærpelse af ”fiduciary duty” og i, at EU bør ensrette målestokken for en såkaldt ”low-carbon” økonomi.

Slagsmålet er begyndt

EU-kommissionen formulerer klart i et tilhørende arbejdspapir, at de forlanger markante adfærdsændringer i den finansielle sektor. ”Generally speaking, the problems described above directly affect all relevant entities and end-investors and any improvements would require changes in their behaviour,” hedder det.

Allerede inden afstemningen er slagsmålet mellem den finansielle sektor og politikerne i fuld gang, og den ventes kun at tage til i styrke. Det handler om, hvordan, i hvilken grad, og hvor mange bæredygtige krav, der kan og skal integreres i de i forvejen komplekse finansielle rammebetingelser. Samt det helt velkendte og vanlige interne politiske slagsmål om, hvor meget EU skal bestemme over nationale lovgivninger.

Generalsekretær for PensionsEurope, Matti Leppälä, har allerede i dagene op til afstemningen forsøgt at på-virke agendaen. ”Today’s measures are an important step towards creating clarity on which investments can be considered environmentally sustainable (…). Pension funds have not yet been subject to such a level of prescriptiveness. We have always believed national supervisors are best equipped to oversee how pension funds manage ESG risks, in order to take account of local governance structures and sustainability preferences.”

Her hjemme har Finans Danmark endnu ikke afgivet høringssvar på EU-kommissionens konkrete lovforslag, men har i forbindelse med den forudgående handlingsplan fra Kommissionen fra december 2017 formuleret generel opbakning, men også bekymring.

”Finans Danmark ser en risiko for, at snævert definerede labels og standarder både kan føre til en begrænsning i udbuddet og skaber såkaldte cliff-effekter for et produkt, som ikke får/ mister en ”grøn” label. Det er derfor vigtigt, at det underliggende klassifikationssystem af bæredygtige aktiviteter indrettes med henblik på bredt at fremme en øget gennemsigtighed og udviklingen af finansielle produkter, der i forskellige grader understøtter en bæredygtig omstilling i økonomien,” oplyses det i høringssvaret.

De første tre forslag

Kommissionens første tre forslag, der altså er i høringsrunde, fokuserer på (1) de grundlæggende rammer for bæredygtige investeringer, (2) oplysningskrav til ”sustainable investments and sustainability” og (3) et benchmark for ”low carbon” og ”positive carbon impact”.