Grøn omstilling: Siden fødslen i 2005 har det europæiske CO2-kvote handelssystem (EU ETS) levet et barsk liv med mistillid og dysfunktionelle markedsegenskaber. Handelssystemet har hidtil hverken kunne levere nævneværdige reduktioner i CO2-udslip fra energisektoren eller den energitunge industri og luftfarten. Den har heller ikke vakt finansielle spekulanters interesse. Men med reformen af systemet, som EU tidligere på året vedtog, er spekulanterne kommet på banen.

CO2-kvoteprisen toppede 11. september på sit højeste nogensinde. Et kæmpe kvoteoverskud har ellers gennem CO2-kvotesystemets levetid medført en nærmest ligegyldig lav pris, som hverken har fremmet investeringer i den grønne omstilling eller skabt finansielle incitamenter for investorer til at opkøbe kvoter med videresalg for øje.

Men med den seneste EU-reform af systemet, som de kommende år kraftigt vil reducere kvotemængden, ser det nu ud til, at CO2-kvotemarkedet er ved at rejse sig og gå sine første skridt. Kvoteprisen var nemlig på sit højeste nogensinde, med en (11. september) pris på 25,19 euro for 1 ton CO2.

At CO2-kvotemarkedet er begyndt at fungere for spekulanter allerede inden, at reformen træder i kraft, blev tragisk understreget med den norske stor-energispekulant Einar Aas’ konkurs i sidste uge. Den kraftigt øgede CO2-kvotepris har løftet prisen på naturgas og elektricitet (mindre CO2-udledende end kul). Det kunne Einar Aas’ positioner ikke holde til. Han kunne heller ikke med 350 mio. kr. fra private midler dække tabet og leve op til børsens såkaldte margin-regler. Nasdaq tvangsopløste derfor hans positioner med store tab som konsekvens.

Vi mener, at kvotesystemet skal være hjørnestenen i den grønne omstilling. Derfor var det vigtigt, at EU sidste år vedtog at styrke kvotesystemet.

 

Vi skal helt tilbage til maj 2011 for at finde CO2-kvote priser, der på en god dag og med medvind på cykelstien kan sammenlignes med det aktuelle niveau. Prisen har hidtil befundet sig langt under 10 euro pr. et ton CO2.

”Vi mener, at kvotesystemet skal være hjørnestenen i den grønne omstilling. Derfor var det vigtigt, at EU sidste år vedtog at styrke kvotesystemet. Det skete bl.a. med beslutningen om at fordoble andelen af hvor stor en del af overskuddet af kvoter på markedet, der årligt lægges ind i stabiliseringsreserven fra og med 2019,” siger viceadministrerende direktør i Dansk Energi, Anders Stouge.

Anders Stouge vurderer på linje med den seneste miljøøkonomiske vismandsrapport , at reformen på længere sigt vil øge kvoteprisen og reducere CO2-udledningen i EU på langt sigt. Vurderingen er altså, at kvotesystemet endelig ser ud til at komme til at virke.

”Vi tror på, at kvotesystemet kan blive genoprettet, men jeg vil ikke udelukke, at der senere kan blive behov for flere reformer af systemet. Det må vi se. Der er behov for en kvotepris, der varigt ligger over 25-26 EUR for at kvotesystemet får den ønskede effekt, som vi alle ønsker, nemlig at prisen på kvoter gør det tilstrækkeligt dyrt at forurene med CO2, så der reelt sker et større skift fra fossile brændsler til grøn energi.” siger Anders Stouge.

Industrien skal betale mere og for flere CO2-kvoter

De berørte sektorer fra industrien, fx Aalborg Portland som cementproducent og Thomas Cook Airlines i flytransport, har typisk risikoafdækket omkostningen ved kvotekøb et stykke ud i fremtiden.

Men næste afregning for risikoafdækning af CO2-kvotepriser kan for industrien betyde markante stigninger i omkostninger til kvoter. Dels forbi kvoteprisen nu er stigende, og dels fordi kvoteandelen, som EU gratis tildeler de berørte sektorer i systemet, med reformen falder i de kommende år. Industrier, som er underlagt kvotesystemet, vil altså skulle erhverve sig markant flere kvoter til en højere pris end tidligere.

Aalborg Portland har ikke ønsket at kommentere på udviklingen, men i årsrapporten fremgår det, at ”The CO2 quota allocation after 2020, which is currently being negotiated in the EU, remains a significant element of uncertainty.”

Hos Thomas Cook Airlines Scandinavia oplyser Head of External Communications Lisbeth Nedergaard, at selskabet tildeles 176.454 kvoter årligt og derudover tilkøber yderligere 5-15 pct. Både andelen af tilkøb og prisen på C02 står fremadrettet til at stige betragteligt.