Grundfos’ CEO Mads Nipper definerer sig selv som en aktivistisk erhvervsleder. Han mener, at den politiske diskurs bør tage udgangspunkt i Verdensmålene (SDG) og i mindre grad om, hvor mange flygtninge Danmark skal eller kan lukke ind. ”Det øger ikke Danmarks velstand markant at diskutere antallet af flygtninge”, argumenterer Mads Nipper i dette interview.

Verdensmålene (SDG’erne) har sat vigtige temaer på den globale dagsorden og vurderes også at give store forretningsmæssige muligheder. Men presser SDG’erne ikke også erhvervslivets ledere til at formulere tydeligere politiske holdninger?

”Jeg syntes ikke, at der er et politisk lag i de overordnede 17 mål. Det kan godt være, at der i de underliggende delmål og indikatorer er elementer, der kan politiseres. Det vil jeg ikke afvise. Men grundlæggende er det min opfattelse, at Verdensmålene udtrykker en generel og almindelig ansvarstagen til mennesker og til planeten. Det ansvar hører jeg ingen argumentere imod, og mit lederskab tager udgangspunkt i den opfattelse. I forhold til Grundfos’ indsatser med at bekæmpe klimaforandringer, skaffe vand og udvikle sanitære forhold, så er der ingen ved deres fulde fem, der ikke mener, det er et værdigt formål for vores virksomhed.”

Men er der ikke forskellige holdninger til, hvordan klimaforandringer bekæmpes og rent drikkevand sikres bedst muligt?

”Man kan sige, at der kan være forskellige holdninger, til hvilke initiativer der er bedst for at opnå resultater. Nogle kan mene, at der skal mere ”development aid” til, mens andre vurderer, at kommercielle bæredygtige forretningsmodeller er den bedste metode. Men jeg synes ikke, at jeg har været i konklift med hverken min egen integritet eller i mine dialoger med andre om, hvorvidt løsningerne var enten for liberale, socialdemokratiske, for røde eller for blå.”

Jeg forsøger at italesætte og inspirere til nye måder at gøre forretning på og til at få etableret de rigtige dialoger mellem politikere og virksomheder. Også internt i Grundfos er jeg aktivistisk i forhold til at få alle med på at arbejde for, at det både kan lade sig gøre at tjene penge og at gøre noget godt i verden.

Du er en synlig leder. Du har fx senest udtalt i forhold til den hjemlige debat, at klima- og vanddagsordenen er vigtigere end detaljer i flygtningepolitikken. Er det ikke direkte at interagere i den politiske dagsorden og dermed også politisering for at fremme Grundfos’ interesser?

”Det kan man måske godt sige. Men det er ikke en udtalelse, der springer direkte ud af SDG’erne. Jeg mener, at ledere og virksomheder er i deres gode ret til at have og dele en holdning, som har politiske elementer i sig. Det er ikke muligt at være totalt upolitisk. Jeg ønsker blot med den udtalelse at sige, at vi skal fokusere på de ting, som Grundfos og jeg efter bedste overbevisning vurderer er vigtigst for Danmark. Det er efter min vurdering symptombehandling ensidigt at diskutere flygtningepolitik. Det er naturligvis et vigtigt emne. Men kigger man på lang sigt i forhold til at skabe velfærd, velstand og konkurrencedygtighed, så mener jeg, at det er vigtigere at diskutere årsagerne til flygtningeudfordringerne. Her bør Danmark spille en vigtig og væsentligere rolle i stedet for at fokusere på, hvor mange vi kan og skal lukke ind. Jeg synes, at det vil være beklageligt, hvis flygtningepolitik bliver hovedtemaet i den kommende valgkamp.”

Er det ikke netop at politisere, når du specifikt kæder vanddagsordenen sammen med flygtningepolitikken?

”Jo, det har du fuldstændig ret i. Jeg valgte at zoome ind på problemstillingen, fordi der var tale om helt konkrete eksempler. Men jeg gør mig ingen illusioner om, at vand- og klimaforandringer bliver de absolutte hovedtemaer i den politiske debat frem mod næste valg. Det er et eksempel på at jeg mener, at Danmark kan spille en langt større rolle i bekæmpelsen af klimaforandringerne. Det synes jeg skal fylde meget mere, så vi udnytter vores styrker og kompetencer. Og dermed skabe mere velstand og samtidig gør en forskel for mennesker rundt omkring i verden. Det gælder for så vidt også vedvarende energi og andre temaer. Det øger altså ikke vores velstand markant at diskutere antallet af flygtninge.”

Har SDG’erne ændret din egen ledelsesmæssige ageren eller givet helt nye ledelsesmæssige områder at forholde sig til?

”Det har givet et sprog, en systematik og en helt ny måde at tale bæredygtighed ud fra. Bæredygtighed er ikke blot at have orden i eget penalhus og fx sikre, at der ikke er børnearbejde blandt leverandørerne. Det er mere et spørgsmål om at forsøge at ændre verden til et mere bæredygtigt sted. De 17 mål er et kompas, vi er enige om udtrykker bæredygtighed på den helt store klinge. Grundfos har altid ageret bæredygtigt. Men SDG’erne har hjulpet os med at fortælle om vores formål internationalt. Og det gør det nemmere at sætte vores forretning i perspektiv.”

Du har italesat flere initiativer, som ikke på en vanlig kortsigtet målestok er forretningsorienterede, men mere et udtryk for et længere og mere risikofyldt perspektiv. Er det en konsekvens af SDG´erne?

”Hvis man kun løber efter de kortsigtede forretningsmuligheder så bliver det meget vanskeligt at gøre en forskel i forhold til Verdensmålene. Tænkningen bag SDG´erne fordrer en kombination af ansvar og forretningspotentiale på længere sigt. Men om det er SDG´erne, vores ejer struktur (fonds- og familieejerskab, Red.) eller vores samfundsansvarlige historik der gør, at vi kigger længere frem end andre, er svært at sige. Vi føler under alle omstændigheder et stort ansvar og tager chancer og forretningsbeslutninger på den baggrund. Særligt det seneste år har vi spurgt os selv om vi er ambitiøse nok i forhold til SDG #6 (SDG #6 = sikre at alle har adgang til vand og sanitet, Red.). Det betyder, at vi taler om at gøre noget andet, end vi ellers ville have gjort.”

Betyder det ikke også automatisk accept af større forretningsrisici?

”En fonds- og familieejet virksomhed har ikke bare accept, men opfordres også til langsigtede beslutninger. SDG´erne hjælper os i ledelsen til en bedre bestyrelsesdialog. Men bestyrelsen vil stadigvæk spørge om investeringerne relateret til Verdensmål 6 og 13 nogensinde vil give afkast. Så det handler om at have klarhed og enighed om, hvad det er vi vil. Og vi vil SDG 6 og 13. Det giver en god diskussionsramme, men jeg ville lyve hvis jeg hævder, at det konkret medfører, at vi gør nogle helt andre ting end vi tidligere har gjort. Det gør vi ikke, selvom vi måske opsøger nogle nye veje til forretning. Bl.a. samarbejder vi fx langt mere ambitiøst med NGO´er nu end tidligere, fordi de kan nogle ting som vi ikke kan i områder, hvor verdensmålene kan fremmes.”

Vil du betegne dig selv om en aktivistisk erhvervsleder i forhold til at fremme SDG´erne?

”Ja det syntes jeg, at jeg er, selvom begrebet aktivist appellerer til billedet om blokader og demonstrationer. Jeg forsøger at italesætte og inspirere til nye måder at gøre forretning på og til at få etableret de rigtige dialoger mellem politikere og virksomheder. Også internt i Grundfos er jeg aktivistisk i forhold til at få alle med på at arbejde for, at det både kan lade sig gøre at tjene penge og at gøre noget godt i verden. I begge tilfælde er det aktivistiske et spørgsmål om holdningsbearbejdelse. Så ja, jeg mener at jeg er aktivist, men den aktivistiske bevægelse må aldrig fylde så meget, at det ender med, at jeg ikke længere driver forretning.”

Er det Grundfos, der har formet dit aktivistiske lederskab eller har du tilført Grundfos noget ekstra?

”Det er absolut Grundfos, der i forhold til klima- og vanddagsordenen har inspireret mig. I min tid Lego var fokus på at få leg og læring ud til flest mulige børn. Men jeg har et grundlæggende ønske og tro på, at virksomhedsdrift skal være med til at ændre verden for mange mennesker. Det har jeg altid haft med mig, men fokus ændrer sig selvfølgelig, når produktet er et andet.  I Grundfos er der en meget stor vilje og erfaring til at tænke langsigtet og det har også løftet min inspiration som leder i de år jeg har været i virksomheden.”

Kunne du forestille dig, at Grundfos ville ekskludere leverandører eller kunder fra bestemte industrier som vi fx kender det fra den finansielle sektor, hvor flere og flere eksempelvis vælger våben-, tobak- og fossilindustrien fra af overvejende etiske årsager?

”Vi har pt. ikke sådan en eksklusionsliste over virksomheder eller brancher, vi ikke handler med. Vi har ikke truffet den beslutning og forsvaret er i mange lande en meget stor kunde for os. Vi handler med alle, hvor vi kan gøre en forskel. Jeg kan dog godt forestille mig, at det på længere sigt kan komme eksempler i erhvervslivet på etiske eksklusioner. Virksomheder bliver mere og mere værdibaseret, men ofte af forskellige årsager.”

Helt konkret viser jeres årsresultat solide økonomiske resultatet, men også vigende bæredygtige nøgletal. De bæredygtige resultater følger altså ikke helt med den flotte økonomiske vækst. Hvordan tolker du selv jeres resultat i den sammenhæng?

”Jeg tolker det sådan, at man aldrig nogensinde må tage forbedringer for givet. Vi havde meget stor aktivitetsfremgang sidste år bl.a. som følge af stort salg af produkter til at afhjælpe Kina med konsekvenserne af klimaforandringerne. Med den aktivitetsstigning kunne vi ikke følge med på andre parametre. Så det er en påmindelse om, at vi skal gøre endnu mere, arbejde hårdere og jeg vælger derfor at se det som en gave til inspiration. Måske har vi taget for givet, at vores bæredygtige resultater var på plads, men der skal altså mere til og det kan godt være en udfordring.”

Hvad er efter din opfattelse den største barrierer for at nå i mål med Parisaftale og Verdensmål?

”Den største barrier er, at få flere virksomheder, ledere og bestyrelser til meget grundigt at spørge sig selvom, hvordan det kan lade sig gøre at arbejde mere langsigtet. Det er ikke altid er den bedste forretning nu og her. Så det kræver villighed fra investorer og relativt radikal nytænkning i erhvervslivet med fokus på det lange sigt. Det er stadigvæk mange steder i verden meget svært at få investorer med på projekter, men alle, både politikere, NGO´er, investorer og erhvervsliv, må erkende at ingen kan gøre det alene og at alle må arbejde hårdt, hvis vi skal nå de mål som SDG´erne og Prisaftalen anviser – alle er jo enige om at målene er rigtige.”