Selvom regeringen villigt leverer bæredygtige fortællinger om Verdensmål, ansvarlige investeringer, klima og bekæmpelse af skattely hænger mange ubesvarede spørgsmål i luften. Regeringens samfundsansvarlige strategi syntes at bygge på princippet om, at ingen indblanding er den bedste indblanding, skriver redaktør Joachim Kattrup i denne kommentar.

Regeringen fortæller med jævne mellemrum om de samfundsansvarlige initiativer som iværksættes for at bidrage til Verdensmål, Parisaftale, bekæmpelse af skatteunddragelse og deslige indenfor den samfundsansvarlige agenda.

Og der er helt sikket taget initiativer, der går i den rigtige retning. Fx har regeringen sikret investeringer for forventet 30 mia. kroner gennem den nye Danish SDG Investment Fund. Og senest med Energiaftalen har regeringen sikret øgede investeringer til strategisk forskning indenfor grøn energiteknologi. Selvom flere af initiativerne i sagens natur udgør konkrete realpolitiske svar på, hvordan regeringen håndterer den samfundsansvarlige agenda, hænger mange spørgsmål stadig ubesvaret i luften.

Faktisk så mange spørgsmål, at man kunne få den mistanke, at regeringen ikke har en samfundsansvarlig politik i forhold til erhvervslivet. Virksomhederne kan tilsyneladende helt egenrådigt agere som det passer dem, og ikke mindst alene sætte dagsordenen for, hvordan hele Danmark skal agere ansvarligt i forhold til Verdensmål, helst helt uden indblanding fra andre interessegrupper.

Regeringen har tilsyneladende accepteret konklusionen fra Global Compacts første ”Global Opportunity Report” undersøgelse fra 2015 om, at erhvervslivet er den væsentligste samfundsaktør og at politikernes vilje ikke anses som en katalysator for bæredygtige forandringer.

Måske derfor får vi aldrig svar på, hvorfor regeringen endnu ikke har nedsat et nyt Råd for Samfundsansvar, som den daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen ellers i december 2017 lovede ville se dagens ” i begyndelsen af 2018 ”.

Erhvervslivet har ikke spildt tiden og Dansk Industri har onsdag i denne uge, med HKH Kronprinsesse Mary i spidsen, nedsat et High Level Advisory Board med formålet ”at facilitere en tæt dialog mellem en kreds af de mest toneangivende virksomheder og personer, der arbejder med bæredygtighedsagendaen.” I sig selv et plausibelt og positivt initiativ, men et eventuelt kommende, og altså også lovet, regeringsråd om samme agenda, får svært ved for alvor at tage taktstokken.

Samme logik om, at ingen indblanding er den bedste indblanding, syntes at herske i forhold til hele regeringens håndtering af fremdriftsrapporten for Danmarks bidrag til Verdensmålene. Hverken de økonomiske konsekvensberegninger, der er hele grundlaget for kommende indsatser, eller oplægget til fremdriftsrapporten blev sendt i offentlig høring. Kun en aktindsigt til Økonomisk Ugebrev har givet indsigt i processen, der fremstår tilfældig og bliver kritiseret af flere af de få udvalgte, som fik lov at indføre et ord i sagen.

Den danske regering har som eneste blandt de øvrige EU-regeringer fremsendt høringssvar til EU-kommissionens første forslag til en bæredygtig finansiel lovgivning – sustainable finance. Heri maner regeringen til forsigtighed og opfordrer ligefrem EU-kommissionen til at holder sig fra at stille nye juridiske krav til den finansielle regulering.

”We believe that new regulation should promote the current market based trend where companies themselves put more emphasis on sustainability,” skriver regeringen og holder fast i, at det er virksomhederne, og kun virksomhederne, der skal definere hvorvidt bæredygtige- og klimapolitiske målsætninger skal indfries.

Seneste, mere indirekte, melding fik omverden så torsdag den 23. august i åbent samråd om fælles bund under selskabsskatten i EU. Her gjorde Skatteminister Karsten Lauritzen det klart, at ”Det er uklogt at føre fælles EU-politik på skatteområdet.” Den tilkendegivelse levner ikke meget politisk energi til nævnte ” Aftale om styrket indsats mod international skatteunddragelse ”, hvor et enigt folketing ellers forpligter Danmark til ”offensivt” og ”aktivt” at støtte op om et EU-forslag om offentliggørelse af landfor-land skatteoplysninger.

Økonomisk Ugebrev har siden den 3. august utallige gange forsøgt at få svar på, om skatteministeren vil tage nye initiativer til åbne land-for-land skatterapporteringer for store virksomheder, efter at den tyske finansminister har udtrykt, at der skal udvikles en helt ny tilgang.

Svaret er indtil videre tavst. Vi tolker det sådan, at ingen indblanding er den bedste indblanding.