klima

Regeringen satser primært på udvikling af nye teknologier frem for brug af velkendte metoder. Regeringens klimaprogram er en stor sejr for erhvervslivet, og millioner af grønne statsstøttekroner flyder allerede til landets største og mest CO2-udledende virksomheder.

I slutningen af 2019 blev fremtidsfonden besluttet, og nu er den endelige aftale faldet på plads. Dermed er rammerne på plads, så Danmarks Grønne Fremtidsfond nu kan sende kapital ud til de grønne virksomheder.

Investeringer i klimafonde boomede dagen efter Joe Biden præsenterede sin to billioner dollars klimaplan og Goldman Sachs vurderer, at næste års investeringer i klimainfrastruktur for første gang kan overstige investeringer i nye olie & gas upstream-teknologier.

Demokraternes præsidentkandidat Joe Biden lover amerikanerne “millioner af godt betalte job” i sin klimaplan, der omfatter investeringer for 2 billioner dollar i bl.a. infrastruktur til elbiler, vindmøller, solceller og nedlukning af olie- og gasboringer.

Hvis C20 selskaberne ønskede at kompensere for sidste års klimabelastning, skulle de i henhold til en regnemodel godkendt af Finanstilsynet investere godt 200 mia. kroner i tiltag som for eksempel genskovning.

Inden coronakrisen var klimakrisen højt på dagsordenen for politikere og erhvervsledere, og det er ikke gået ubemærket hen, at der er mange ligheder mellem de to fænomener. Ved nærmere eftersyn er der også en del forskelle, anfører McKinsey i en analyse.

Nordea har i samarbejde med Nasdaq lanceret et nyt værktøj, der viser investorernes bæredygtige fodaftryk. Som det mest interessante og nyskabende er beregninger på potentielle CO2-udledninger fra endnu ikke udnyttede olie-, kul- og gasreserver fra fossile selskaber.

Nordea, Danske Bank, Jyske Bank, Nykredit og flere andre banker har milliarder af kroner investeret i selskaber, der bygger nye kulkraftværker. Det står i stor kontrast til bankernes udmeldinger om at bidrage til at udfase kul.

En konsekvens for klimaforhandlingerne forude kan være, at balancen mellem kendte og ukendte teknologier forrykkes, og at regeringen i højere grad må søge udviklingsløsninger i det private erhvervsliv fremfor afgifter