Mere end halvdelen – 54 procent – af 680 erhvervsledere og investorer ønsker konkrete lovstramninger i erhvervslivet for at sikre målsætningen om CO2 reduktioner i Paris-aftalen – for at holde den globale gennemsnitstemperatur under 2°C. Det fremgår af et survey, Økonomisk Ugebrev Ledelse har foretaget om etik i dansk erhvervsliv. De frie markedskræfter ses ikke længere som en tilstrækkelig løsning i klimaspørgsmål.

Hovedparten af de 680 erhvervsledere mener at konkrete lovstramninger er nødvendige for at bremse klimaforandringerne, og det tilføjer helt nye nuancer til idéen om ”det forretningsdrevene CSR.” Her er overbevisningen ideelt set, at verdens store udfordringer er et katalog over muligheder, som blot venter på at blive spændt for den rette forretningsmodel for at blive elimineret.

Klimaforandringer rummer muligvis store forretningsmuligheder. Men resultatet af undersøgelsen bevidner også en ny erkendelse blandt erhvervsledere og investorer om, at markedskræfterne måske ikke alene er tilstrækkelige i forhold til at sikre de nødvendige CO2-reduktioner globalt.

Jeg synes, at det viser en betydelig indsigt i klimadagsordenen fra erhvervslivet, at over halvdelen af de adspurgte er i stand til at vurdere at strammere regulering er påkrævet for at kunne opnå målene. Det er også befriende at se, at det ikke er automat-reaktionen – ”ikke mere regulering” – der præger svarene

”Jeg synes, at det viser en betydelig indsigt i klimadagsordenen fra erhvervslivet, at over halvdelen af de adspurgte er i stand til at vurdere at strammere regulering er påkrævet for at kunne opnå målene. Det er også befriende at se at det ikke er automat-reaktionen – ”ikke mere regulering” – der præger svarene,” siger CEO i rådgivningsvirksomheden GLOBAL CSR, Sune Skadegaard Thorsen.

Direktør i Danmarks grønne tænketank CONCITO, Christian Ibsen, tolker resultat i samme retning: ”Hvis udviklingslandene skal have plads til at udvikle sig, vil det betyde at et land som Danmark skal i nul senest i 2050. Derfor skal hastigheden øges markant. Det er interessant, at så mange erkender strammere reguleringer som en del af løsningen. Det er for mig et udtryk for, at dem I har spurgt vedkender sig et ansvar. Men de tror også på, at Danmark kan vinde konkurrencen om den grønne omstilling,” siger Christian Ibsen.

Holdningen til, hvorvidt CO2-reduktionen skal ske gennem øgede lovstramninger eller gennem styrkelsen af de frie markedskræfter afhænger i høj grad af, hvem man spørger. Hos den borgerlig-liberale tænketank Cepos er vurderingen, at tvang og kontrol ikke er et hensigtsmæssigt værktøj.

”Vi må også gøre os klart, at vi lever i en åben verdensorden, hvor man ikke kan tvinge landene udefra, hvis de ikke producerer korrekte opgørelser,” siger analysechef i CEPOS, Otto Brøns-Petersen.

Helt omvendt vurderer Claus Strue Frederiksen, Ph.d. i filosofi og CSR ekspert fra Københavns Universitet, spørgsmålet: ”Hvis klimaudfordringerne skal løses, så er der brug for skat på klimagasser. Længere er den historie ikke. Danske politikere og erhvervslivet bør derfor arbejde for, at EU skaber et system, hvor forureneren betaler”, siger Claus Strue Frederiksen.

Et nærliggende område kunne være styrkelse af CO2-kvotesystemet, mener Christian Ibsen fra Concito. ”Mange erhvervsledere vil hellere have en stram, men stabil, regulering frem for usikkerhed. Og helst på EU niveau for at sikre lige konkurrence. Ser vi fx på EU-kvotesystem, som i sin nuværende form ikke sender det nødvendige prissignal, er der større og større frustration hos aktørerne. Her har vi konkret forslået en minimumspris på fx 30-40 euro. Alternativet kunne være en fælleseuropæisk CO2 afgift. Det vil drive grønne teknologier og omstillingen fremad. Skal vi i mål med Paris-aftalen kræver det ambitiøse beslutninger fra vores politikere og jeres undersø-gelse viser, at et sådan lederskab har opbakning.”

Grundlæggende handler Paris-aftalen om mål for CO2-reduktioner i verden. Men holdningen til, hvordan de enkelte lande skal opnå resultaterne dækker også over etiske holdninger. Etiske spørgsmål er besværlige for erhvervslivet, mener erhvervsfilosof og Ph.d. Morten Paustian fra Paustian Advisory.

”Etik afhænger af den branche, som du arbejder indenfor. Det er derfor også meget forskellige opfattelser, der knytter sig til erhvervslivets etiske problemstillinger. Men én ting er sikkert – de fleste virksomheder har et pragmatisk forhold til etik – hvad kan bedst betale sig? Det er noget, der kan gradbøjes efter behov. Og er det så overhovedet en etisk handling? Det spørgsmål kan vi jo stille os selv,” spørger Morten Paustian.