Vice-Generalsekretær Lars Koch fra udviklingsorganisationen Oxfam IBIS konkluderer, at resultaterne fra Økonomisk Ugebrevs undersøgelse om etik og erhvervsliv er en øjenåbner. ”Heldigvis er mange i gang med at udvikle politikker for ansvarlig skat. Men der er lang vej igen,” skriver Lars Koch i denne kommentar til, at hele 82 procent af respondenterne i undersøgelsen mener, at de juriske krav til virksomhederne om skattely-oplysninger skal strammes.

Erhvervslivet og investorerne er overraskende klare i mælet: Hele 82 procent vil ifølge Økonomisk Ugebrev Ledelse have ”politikerne til at stramme de formelle/juridiske krav til erhvervslivet for at få yderligere oplysninger om brug af skattelylande, herunder om begrundelse for at anvende dem”.

Det oplagte svar er, at politikerne gør land-for-land rapportering offentlig tilgængeligt og obligatorisk. Selskaber med en omsætning over 5 mia. kroner skal allerede fra i år lave land-for-land rapportering til myndighederne. Hvis der stilles krav om offentliggørelse af disse oplysninger, så bliver det tydeliggjort, om der er sammenhæng mellem skattebetaling og aktivitet i selskabet. Det vil bringe aggressiv skatteplanlægning frem i lyset. Det vil være naturligt at koble denne offentlige rapportering med et krav om en kort forklaring på komplicerede selskabsstrukturer og særligt anvendelse af selskaber i skattely.

Hvis vi skal finansiere Verdensmålene frem mod 2030, der handler om at udrydde fattigdom, sikre kvalitetsuddannelse til alle, reducere uligheden og redde klimaet, så kræver det at alle løfter med

Offentlige selskabsregistre
En anden lavthængende frugt er, at myndighederne i alle lande etablerer offentligt tilgængelige selskabsregistre med oplysninger om de egentlige ejere af selskaber. Det er helt uholdbart i en globaliseret økonomi, at vi ofte ikke ved, hvem vi handler med og hvilke mennesker i kød og blod, der står bag selskaber.

Alt for ofte ender ejerskabet af selskaber, fonde og formuer i skuffeselskaber med en anonym stråmandsdirektør, og ofte gennem komplicerede selskabsstrukturer, der involverer flere kendte skattely. Danmark har i forlængelse af EU’s Hvidvaskningsdirektiv etableret et offentligt tilgængeligt selskabsregister med oplysninger om de egentlige ejere. Det samme krav skal vi stille til andre EU lande, og det skal være et krav for at komme af EU’s sortliste af skattely, at lande har et sådant register, og at det bliver vedligeholdt med de nødvendige oplysninger.

Det er også bemærkelsesværdigt at hele 58 procent af respondenterne vurderer, at det område med størst behov for etisk fokus hos topledelserne, er ”skattely og skattespekulation”. Men det giver god mening. Hvis vi skal finansiere Verdensmålene frem mod 2030, der handler om at udrydde fattigdom, sikre kvalitetsuddannelse til alle, reducere uligheden og redde klimaet, så kræver det at alle løfter med, og skatteindtægterne i ikke mindst verdens fattigste lande er afgørende for, at vi sammen kan løfte denne opgave.

Politikker for ansvarlig skat
Heldigvis er mange danske selskaber og investorer ved at udvikle politikker for ansvarlig skat. Men der er lang vej igen. Mange af de politikker vi ser handler primært om at tage afstand fra ulovligheder. En god skattepolitik skal vedtages i bestyrelsen og den skal løbende følges op.

Det vil være forskelligt fra branche til branche og for de enkelte selskaber, hvilke elementer, der er vigtigst i en skattepolitik, men der er nogle generelle forhold, som bør tages med. Skattepolitikken bør indeholde åbenhed om egne skatteforhold, herunder selvfølgelig forklaringer på fx tilstedeværelse i kendte skattely eller hvad der forekommer som unødigt komplicerede selskabsstrukturer og transaktioner. Investorer bør stille krav til de selskaber, de investerer i, om at have en skattepolitik med gennemsigtighed i skatteforhold land for land.

Vi véd, at mange investeringer og selskaber bliver struktureret gennem kendte skattely, nogle gange med gode grunde om at undgå dobbeltbeskatning. I sådanne situationer må investorer og selskaber stille stærkere krav om gennemsigtighed og forklaringer. Og der vil også være et ansvar for at vurdere, om de partnere, som man har i sådanne selskaber og fonde baseret i skattely, ikke misbruger konstruktionerne til at undvige skat.

Undersøgelsen er en øjenåbner. Lovgivere i Danmark og EU må etablere de nødvendige fælles rammer om gennemsigtighed og ansvarlighed, og selskaber og investorer må styrke deres skattepolitikker – begge dele er heldigvis godt på vej.